Gå til hovedindhold

Struer-sagen: Kommunaldirektør fik 2 mio - men Ulla kan ikke få førtidspension

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Sagen om Parkinsonsramte Ulla Astrup i Struer vækker opsigt.

For hvordan kan et dyrt system med millionlønnede ledere ikke se det, som er oplagt for enhver anden almindelig borger:

Ulla Astrup er sat ud af spil og kvalificerer til førtidspension!

Men hun kan ikke få den.

Sagen er selvfølgelig dybt fortvivlende for Ulla og Erling Astrup Jensen. Samtidig med at den udstiller et system som svigter netop når det virkelig gælder.

Det er i hvert fald ikke fordi der mangler penge. Som en aktindsigt søgt af Folkets Avis viser, så udgjorde den tidligere kommunaldirektør Claus Damgaards fratrædelsesgodtgørelse 544.616 kroner, således at hans lønseddel i 2016 inklusiv godtgørelsen udgjorde ikke mindre end 2.090.154 kroner.

Det er blot to år siden.

Samme år var Struer Kommune også særdeles rundhåndede overfor direktørerne for arbejdsmarked og miljø, som i alt sikrede sig henholdsvis 1.147.425 kroner og 1.254.917 kroner.

Og som det fremgår af vores aktindsigt, så har Struer Kommune både en Handicap- og Psykiatrichef og en Chef for Sundhed og Omsorg. Begge vellønnede med lønninger der nærmer sig en million om året i 2016 for sidstnævnte.

Det ser altså heller ikke ud til at der mangler ledere på området i Struer Kommune.

Tilbage står spørgsmålet så: Hvorfor er Ulla Astrup ikke for længst blevet tildelt sin førtidspension?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.