Gå til hovedindhold

Åbent brev til Redox

Jeg har sendt en mail til Redox:

Hej Redox,

Under Om på jeres avis Redox.dk står der blandt andet:

"Vores viden står til rådighed for alle progressive organisationer,
netværk og initiativer."

Jeg opfatter bestemt mig selv som fremskridtsvenlig - eller på engelsk
"progressive". Ligesom Folkets Avis er progressiv i ordets egentlige
forstand, omend ikke den nye regressive forstand.

Derfor vil jeg gerne bede om at få udleveret alle data og optegnelser
I måtte have på dels mig selv og dels på Folkets Avis.


Med venlig hilsen,
  Lennart Kiil
Redaktør | Folkets Avis | www.folkets.dk

 

Det er fint at Redox laver journalistik. Selvom den til tider virker noget mangelfuld.

Det er yderst interessant hvem Redox deler sin research med.

Og om man kan få at vide hvad Redox eventuelt måtte have registreret om en.

Da jeg tidligere har været omtalt på Redox og sat i en bås hvor jeg ikke hører hjemme, så er jeg naturligvis meget interesseret i at vide hvad sådan en privat forening registrerer om mig.

Nu må vi se om de svarer.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.