Primære faneblade

Pixabay
Foto: Pixabay
<p>"Hele den danske lovjungle skal derfor renses for alle de vildskud der krænker Grundloven (der er befolkningens værn imod magthaverne). De forsvarsværker der har beskyttet den fri næring og ejendomsretten, som nu er nedbrudt, skal genopbygges. Og alle politikere skal mindes om det løfte de har brudt da de aflagde grundlovseden."</p>

Grundloven er den lov der bedst beskytter os imod overgreb fra ideologier og skruppelløse magthavere.

En masse love og bekendtgørelser er vendt imod menigmand, hvorimod Grundloven beskytter menigmand imod megen politisk aktivisme og regereri.

Ytringsfriheden nævnes ofte som en vigtig del af Grundloven, men er ikke meget bevendt, så længe vi er underlagt tvangslicensen til de landsdækkende medier og journalistisk venstreparti.

Jeg vil i stedet fokusere på den private ejendomsret, som har været under hård beskydning de seneste årtier.

På Københavns Universitet var der i 1958 indskrevet ca. 6.000 studerende, i 1968 ca. 20.000 og i år 2013 omkring 40.000.

Den voldsomme overproduktion af intellektuelle skabte afsætningsvanskeligheder. Fantasifulde miljøproblemer, planlove og administration af en detaljeret naturforvaltning lagde grunden til mange gode embeder for overproduktionen.

Men der kunne ikke rigtig komme gang i afsætningen, da der faktisk var nogen der ejede og havde skøde på Danmarks jord.

Fra 1992 til 2002 vedtog politikerne kun 12 love, der giver offentlige myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse. Fra 2003 til 2013 blev der til gengæld vedtaget hele 66 love.

Bekendtgørelser der giver offentlige myndigheder samme beføjelser, var henholdsvis i samme to perioder 29 og 208. Altså en stigning på 6-7 gange over en ti-årig periode.

Dertil kommer diverse Natura-2000 – og § 3 områder som også underminerer ejendomsretten.

De falske miljøprofessorer:
Hvis en landmand vælter med et læs gylle på 1.000 l tæt ved et vandløb er der forståeligt nok opstandelse. Men inden renseanlægget Lynetten blev opdateret blev der fra københavnsområdet udledt hvad der svarer til 3.000 læs gylle om dagen der aflejredes i et stort område nord for Sjælland.

Nogle døde hummere blev for rullende tv-kameraer landet i 1986 i Gilleleje. En hel befolkningsgruppe, kaldet bønderne, er siden lagt for had, da kvælstofudledning ifølge videnskaben skulle være synderen.

Så nu var der ligesom klargjort til en masse gode embeder bag skrivebor​d​ene. I hvert fald mere givtig og interessant end selv at komme ud og få svinet fingrene til.

Møgspredning:
Det har indtil for en menneskealder siden udelukkende været landmandens gebet. Nu er der tusindvis af medarbejdere ansat til at kontrollere gødningsplaner og møgspredning.

Hvor man tidligere bedre forstod at udnytte vores efterladenskaber ved bakterier og fotosyntesens hjælp, er det ganske land blevet tvangskloakeret og rørlagt så det hele kan komme til havs. Rådgivende ingeniørfirmaer har kronede dage, medens menigmand står tilbage med de økonomiske tømrermænd og kan ikke forstå galskaben.

Hvis ikke offentlige myndigheder kommer efter de kættere, der ikke vil deltage i festen, men hellere vil bruge piletræer og/eller tagrør til at rense spildevandet, så kommer naturfredningsforeningerne eller natura-2000 vogterne med dirigentstokken og siger: Nej, Nej, Nej det må I ikke.

Den officielle videnskab omkring kvælstof og planteværn har medført lovpligtige investeringer og afgifter, der har lukket mange mindre familiebrug. Netop de mange små landbofamilier har været et kulturbærende element over hele landet. De er nu i store træk væk sammen med dagligvarebutikken, skolen og forsamlingshuset.

Planlovens regler for landzoner tillader som udgangspunkt kun landbrug, skovbrug og fiskeri. Så planloven konflikter både med mulighed for decentralisering og grundlovens § 74 om fri næring. Er man ikke landmand, skovejer eller fisker må man flytte til byzone for at forsøge sig selv og sin familie.

Hele den danske lovjungle skal derfor renses for alle de vildskud der krænker Grundloven (der er befolkningens værn imod magthaverne). De forsvarsværker der har beskyttet den fri næring og ejendomsretten, som nu er nedbrudt, skal genopbygges. Og alle politikere skal mindes om det løfte de har brudt da de aflagde grundlovseden.

Et sundt samfund kræver, som et stort flot træ, et vidtfavnende rodnet. Der bliver misvækst, hvis det kun får næring fra universitetsbyerne, og på et tidspunkt er der risiko for, at det ellers så flotte træ, vil vælte omkuld under en kraftig storm.

Læs også anmeldelsen af Steen Steensens De intellektuelles magtovertagelse og regimente.

Tak fordi du læste et debatindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne

Følg os på Facebook