Primære faneblade

De intellektuelles magtovertagelse og regimente

Hovedbygningen Københavns Universitet

Steen Steensens De intellektuelles magtovertagelse fra 2009 er stadig her på femårs jubilæet den mest tilgængelige og komplette beskrivelse af overgangen fra selvejersamfund til formynderstat af nogen nordisk forfatter.

I bogen redegør Steensen minutiøst for de intellektuelles fredelige revolution og etablering af sig selv som herskende og hersende klasse i et samfund, hvor landmænd, virksomhedsejere, entreprenører og andre selvstændige har fået ringere og ringere kår.

Gennem magtovertagelsen har de intellektuelle politiseret stadig større dele af samfundslivet og denne politisering er stadig i fuld gang. Hvor der før var privatlivets fred og den private ejendoms ukrænkelighed, ser vi nu i stedet tilsyn, kontrol og regulering. Den herskende orden er nu én, der udfoldes ovenfra og ned over folket, hvor der tidligere var meget mere selvorganisering gennem civilsamfundets forskellige institutioner.

Steensen redegør også grundigt for de opstigende klassers metoder. For eksempel formåede studenter og professorer ved universiteterne fra 50erne og fremefter at tegne en ond karikatur af kapitalismen ved alene at fokusere på og overdrive de uheldige sider ved denne. Der blev skabt et billede af arbejdere og ejere som værende to klasser låst fast i et antagonistisk forhold, når de i virkeligheden ofte var hinandens forudsætninger.

De intellektuelle havde held med denne 'dele og erobre'-strategi. De gik så langt som til at klæde sig ud som arbejdere og stiftede konflikt og ufred overalt, hvor de mødte op. Først for nylig synes det at være gået op for mange arbejdere, at æggehovederne på venstrefløjen - lovprisninger af arbejderklassen til trods - for det meste passer egne interesser før nogen andres.

Og netop de intellektuelles interesser er at af bogens centrale omdrejningspunkter. En af bogens vigtigste pointer er nemlig, at de intellektuelle først og fremmest er embedsjægere. Uddannes der i titusinder af administratorer og politikeraspiranter fra universiteterne, vil disse jo gå langt for at sikre, at de kan få et job inden for bureaukratiet. Og det har de haft held med. Et utal af nævn og instanser er kommet til. De intellektuelle bliver nu over skatten betalt af producenterne for at genere disse.

Den vegeterende klasse, som Steensen kalder den, lever af gennem bureaukrati, regulering og kontrol at inspicere andres arbejde. På den anden side har vi den producerende klasse af industriarbejdere, landmænd, fiskere, købmænd og privatansatte. Over tid er den vegeterende klasse blevet større, mens den producerende er blevet mindre, da de mange krav og foranstaltninger og omkostningen ved at aflønne den vegeterende klasse er så stor, at mange producenter flytter til andre lande, hvor den vegeterende klasse lægger færre forhindringer i vejen.

Steensen er også omkring økologi og klimaspørgsmål som han korrekt identificerer som nogle af de centrale postulerede bevæggrunde for den vegeterende klasses stadig mere nidkære og omsiggribende politiske aktivisme. EU behandles grundigt i et helt kapital. Steensen ser denne institution som den intellektuelles klasses våde drøm. En central instans langt fra folket, hvor de intellektuelle kan dirigere og lovgive og helt ansvarsfrit udfolde et nærmest umætteligt magtbegær.

Konklusionen bliver deprimerende nok, at de intellektuelle sidder solidt i sadlen og nok vil gøre det længe endnu, hvorfor selvstændighed og økonomisk frihed vil have trange kår i fremtiden. På dette punkt mener undertegnede anmelder dog, at Steensen tager fejl. Der vil inden for en overskuelig fremtid ske nogle ting, der vil rykke balancen mellem politik og frihed tilbage mod mere frihed og mindre politik.

Jeg giver De intellektuelles magtovertagelse og regimente de varmeste anbefalinger og tildeler bogen fem ud af fem stjerner.

Seneste ændring: 
11/12/2019 - 15:36
Emner: 
kulturpolitik

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil