Gå til hovedindhold

Feministisk premierminister rørte kvindelig journalist

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Justin Trudeau, Canadas premierminister, er en meget feministisk mand. Det spilder han aldrig en chance for at udbrede sig om.

I tilfælde, hvor canadiske politikere er kommet under metoo-beskyldning, har han sagt, at man skal tro kvinderne. Og altså ikke de politikere, som afviser kendskab til anklagerne.

Nu er han så selv kommet under anklage. Han skulle angiveligt have gramset på en kvindelig journalist for 18 år siden.

Men det husker han sjovt nok ikke.

Nu skal jeg fortælle dig lidt om hvilken kulturel atmosfære du og dine ligesindede ideologiske feminister har skabt, fætter Højben:

Vi lever i en tid hvor et forkert blik, et forkert ord, en forkert berøring kan ødelægge en mands liv. Med tilbagevirkende kraft.

Alt hvad du nogensinde har gjort eller sagt kan øjeblikkeligt vendes imod dig.

Og hvad du gjorde for 18 år siden vil blive bedømt efter nutidens betændte feministiske standard hvor ethvert initiativ taget af en mand opfattes som suspekt og underlødigt.

Det er bedøvende ligegyldigt hvor "progressiv" du ellers er, og hvor meget du har angret i dit stille sind eller forsøgt at sone gennem gode gerninger.

Har du begået kardinalsynden – har du berørt en kvinde – så skal du ned med nakken.

Og nu hvor det er kommet frem at du har rørt en kvindelig journalist for 18 år siden, så må du tage konsekvensen.

Tag det som den feministiske mand, du påstår at være, og træk dig!

For kvinder skal man altid tro. De er ufejlbarlige og lyver aldrig.

Den opfattelse af tingene har du og andre feminister været med til at forme gennem årtiers propaganda.

Du bør nu dømmes efter de standarder, du selv har kæmpet for gennem årene, gode Justin T.

Og derfor er der ingen anden ærefuld udvej en tilbagetræden.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.