Løbetræning er en stor og vigtig del af mange menneskers liv. Og løb er da også for mange den nemme og den effektive måde at holde sig i form på.
Nogle foretrækker at løbe udendørs, andre at løbe indendørs på et løbebånd – og mange holder meget af en kombination af løb ude i naturen og løb indenfor i motionscenteret eller i hjemmet.
Du kan komme til at løbe alle vegne, og præcis når det passer dig.
At løbe udendørs
Der er flere indlysende grunde til at foretrække at løbe udenfor. Det drejer sig nok først og fremmest om at kunne mærke vind og vejr, mens du løber.
Det er også en anderledes løbeoplevelse at have forskelligt underlag at løbe på. Det kræver, at du har nogle løbesko på, som har en vis stødabsorbering, og som kan modstå al slags vejr.
Mange holder også meget af at fornemme syns- og høreoplevelser, mens de løber. Du kan opleve forskelligt under din løbetur, og du kan vælge nogle forskellige løberuter. På den måde bliver dine løbeture ikke så ensformige.
Du kan frit vælge, hvilket terræn du vil løbe i. Om det skal være kuperet eller mere jævnt, eller om det skal være en god blanding.
For nogen er det rart at løbe alene. På den måde kan man bedre koble helt af og koncentrere sig om sit løb og om at tømme hovedet for dagens mange påvirkninger.
For andre er det helt nødvendigt at løbe sammen med andre. Ellers kommer de slet ikke afsted. Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Desuden er det fuldstændig gratis at løbe udenfor.
Det giver en stor frihed og fleksibilitet at løbe udenfor, for du bestemmer selv, hvornår du løber, hvor langt du løber og hvor du løber. Det forstyrrer ingen, og du styrer det selv.
At løbe indendørs
Der er også mange fordele ved at løbe indenfor. Du behøver for eksempel slet ikke at tænke på at klæde dig efter vejret. Du kan sagtens bruge dit sædvanlige træningstøj og træningssko.
På et løbebånd kan du selv indstille hastighed, og på visse modeller kan du også indstille, om du skal løbe op eller ned ad bakke.
Desuden kan du elektronisk følge med i, hvordan løbet forløber i forhold til blandt andet hastighed, stigningsprocent, tid kalorieforbrug, distance og puls. Det giver dig et meget præcist billede af, hvordan du har løbet.
Nogle løbebånd giver dig god støddæmpning, og de er derfor mere skånsomme at løbe på end for eksempel asfalt.
Et løbebånd kan indstilles ret individuelt, således at du får det optimale ud af din løbetur. Det gælder, uanset om du er professionel løber eller en glad amatør.
Bliv meget klogere på udvalgte løbebånd her, hvor du kan læse mere om, hvad de enkelte modeller af løbebånd kan.
Med et løbebånd kan du planlægge din løbetræning meget præcist, og du kan lige så præcist læse dine resultater under og efter dit løb.
Du kan drage fordele af løb på løbebånd enten hjemme hos dig selv eller i selskab med andre nede i fitnesscenteret.
Bare løb!
Uanset, om du vælger at løbe ude eller hjemme, alene eller i en gruppe, hyppigt eller sjældent, godt eller skidt – så er det vigtigste, at du kommer i gang med det, og at du fortsætter med at gøre det regelmæssigt.
Det er sundt at få gang i kroppen og gang i lunger og hjerte. Derfor er det vigtigt, at du finder et niveau og en form for din løbetræning, så det kommer til at fungere for dig – også på den lange bane.
Det gavner både din formkurve og din samvittighed, når du passer din træning. Find din bedste trænings-kadence, så løb bliver en del af dine gode motionsrutiner.
Skal du også være med i den stadigt større flok af løbere her i landet, eller er du det allerede, så har du et hav af muligheder for at få trænet. Det skal i hvert fald ikke være en undskyldning for ikke at få løbet.
Du kan løbe i al slags vejr, til alle tider og alle vegne, så det bliver dårligt mere fleksibelt. Det burde være muligt at få presset en kortere eller længere løbetur ind i et ellers presset program. Også i dit.