Gå til hovedindhold

Berømt #metoo-anklager udsatte selv mindreårig for sexovergreb

Af Lennart

Skuespillerinden Asia Argento har gjort meget ud af #metoo bølgen og var blandt de første til at rette anklager mod Harvey Weinstein.

Men nu viser det sig at hun selv har betalt et mindreårigt offer for at holde kæft om et sexovergreb hun udsatte ham for på et hotel i Californien.

Han var børneskuespiller og spillede blandt andet Asia Argentos søn i filmen The Heart Is Deceitful Above All Things.

Det er jo nærmest helt bibelsk: Lad den som er ren kaste den første sten.

Det var Asia Argento så ikke da hun begyndte at kaste med sten imod andre i forbindelse med opstarten af #metoo - nyere tids største hysteribølge.

Mig overrasker det ikke specielt meget.

Som jeg ser det er der altid og har der altid været en masse sex forbundet med Hollywood og filmbranchen.

Og jeg synes at mønstret omkring at dem som har travlt med andre ofte selv har noget at skjule efterhånden er velkendt.

Asia Argento fik ikke held til at skjule denne sag, på trods af forsøget.

Som jeg tidligere skrev, så skal vi nok ikke som samfund forsøge at hente vores moral i Hollywood.

Hun var 37 da sex-akten fandt sted. Han var 17, som i Californien er at regne for mindreårig. 

Det er New York Times der har hele historien her.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.