Borgerløn: Hvordan kan man have ret til andres penge i et land hvor man ikke engang har ret til sine egne?

Diskussionen om borgerløn dukker op med jævne mellemrum.

Fortalerne for borgerløn hævder tilmed at borgerløn er en menneskeret.

Der er givetvis en del fordele ved borgerløn - ligesom der givetvis er en del ulemper.

Praktisk og pragmatisk kan en eller anden form for borgerløn - eventuelt udformet som negativ indkomstbeskatning - være en bedre løsning end det misk mask af forskellige ydelser vi har i dag.

Men borgerløn vil stadig være en politisk løsning underlagt politikernes magt.

Og borgerløn bliver meget nemt en slags lommepenge som politkerne deler ud. Det giver politikerne stor magt.

Og hvis man tænker lidt over fortalernes påstand om at borgerløn ligefrem skulle være en menneskeret, så giver den del ikke meget mening.

For hvordan kan man have ret til andres penge i et land hvor man ikke engang har ret til sine egne?

Udfordringen i Danmark er overordnet set at det offentlige er ude af form. Var det offentlige Danmark et menneske ville det være en svært overvægtig person som knap nok kunne lette bagdelen.

Det problem skal sådan set løses hvadenten vi på sigt skal fortsætte det nuværende system eller i retning af borgerløn eller noget helt tredje.

Del Borgerløn: Hvordan kan man have ret til andres penge i et land hvor man ikke engang har ret til sine egne?