Identitetskrigere - SJW's på engelsk - er det ikke sådan nogen der ranter på twitter, men ellers ikke har den store betydning ude i det virkelige liv?
Nej, desværre ikke. Identitetskrigere er bare de mest hysteriske og synlige bannerførere for identitetspolitik i en bredere forstand.
Den udvikling - eller rettere den afvikling - som identitetskrigerne ønsker, finder opbakning dybt i systemet hos administratorer og bureaukrater i det offentlige såvel som i større virksomheder og organisationer.
Her kan eksterne konsulenter så tjene penge få lov at overbevise om vigtigheden af "diversitet".
Al denne fokus på at få mindst lige så mange kvinder som mænd i lederstillinger, fjerner naturligvis fokus fra kunnen og flytter det over på køn.
Man kan sige at meritokratisk værdi knytter sig til nogle objektive kriterier som gør det faglige personale i stand til selv at håndtere rekruttering, mens identitetspolitik kræver et bureaukrati til at skabe de rigtige fordelinger af kvinder og mænd - og andre kategorier som man hen ad vejen finder frem, når der skal skabes mere bureaukratisk "arbejde".
Men det er ikke blot lederstillinger identitetskrigerne gør krav på. De gør også krav på at forme de overordnede retningslinjer for de strukturer de bliver en del af. Det ser man i forbindelse med at de overtager styresystemet Linux.
Endelig lægger de også gerne billet end på enhver form for stilling som er forbundet med prestige eller heroisme.
Derfor kæmper identitetskriger for at der bliver flere kvindelige brandmænd. Og lad os lige forholde os til den kamp for en stund.
For i mine øjne skal intet forhindre kvinder i at blive brandmænd, hvis de ønsker det. Intet andet end det som forhindrer mænd. Det vil sige objektive krav som brændmændene selv gennem tiden er kommet frem til som værende praktiske for det arbejde, de udfører.
Det kan være noget med at kunne bære en voksen person over skulderen under nogle vanskelige forhold.
Et sådan krav kan en langt større andel af mænd opfylde, end kvinder kan. Derfor er det underligt at forvente en lige andel kvinder inden for dette fag.
Sådan ser identitetskrigerne ikke på det. I stedet søger de at ændre på kravene så de understøtter en ligelig fordeling. Dette kan kun gøres ved at slække på kravene for kvinder.
Så man gør op med de objektive kriterier og fagligheden og erstatter det hele med et politiske fordelingsideal.
Så opnår man måske en mere ligelig fordeling. Og det ser måske godt ud på papiret hvis man ikke tænker længere end papiret. Men hvad nu når der udbryder en stor brand og alle ansatte skal i sving?
Ja, så har vi en situation hvor brandfolkene ikke længere kan løse opgaven godt nok fordi en for lille andel af dem er i stand til at overkomme de fysiske strabadser som er en del af jobbet.
Identitetspolitik undergraver kort sagt kunnen og meritokrati.
Hvad enten der er tale om identitetskrigere på nettet eller ligestillingspolitik (affirmative action) fra en såkaldt borgerlig regering.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.