Den store ståhej over en præst som skal prædike for folketingets medlemmer er sigende.
Først den ene så den anden politiker forsøger at profilere sig ved at skabe sig tosset med trusler om at blive væk.
Så bliv dog væk! Hvad rager det os andre?
Vi er blot skattekvæg. Vi betaler blot regningen.
Mens I som en anden flok Erasmus Montanuser render rundt og diskuterer om en sten kan flyve.
Jeres bedagede ceremonier og jeres barnagtige selviscenesættelse. Kan I ikke holde det lidt for jer selv?
I Danmark er der faktisk problemer at tage fat i.
Der er bandeskyderier dagligt.
Vi lever under et af verdens absolut højeste skattetryk med latterlig lav vækst til følge.
30.000 selvstændige i Danmark knokler til en løn langt under dagpengesatsen. Faktisk under kontanthjælpen.
Sundhedsvæsenet er presset af enorme IT-fadæser.
Og SKAT laver den ene milliardskandale efter den anden.
Men I skaber jer tosset over en mand i kjole.
Stram jer an!