Gå til hovedindhold

Respekt, Riisager

Indsendt af Lennart

Stor respekt til Merete Riisager som ikke vil genopstille til Folketinget.

I dag er politik ellers blevet en permanent levevej for alt for mange mennesker.

Men Merete Riisager stopper mens legen er god. På toppen.

Som undervisningsminister har hun nydt respekt for sit faglige niveau.

Og hun har kun siddet i Folketinget siden 2011. Hun er stadig ung. Hun er populær.

Hun kunne sagtens fortsætte sin politiske karriere mange år endnu, men vælger aktivt selv at gå en anden vej.

Efter eget udsagn savner hun virkeligheden. Det kan man jo godt forstå.

Og det er netop enormt vigtigt med politikere som ønsker berøring med virkeligheden.

Levebrødspolitikere har ofte mistet berøringen med det omgivende samfund - særligt erhvervslivet - hvis de da nogensinde har haft det.

Det er opløftende at se en politiker med integritet og principper i en tid hvor de fleste andre politikere klæber sig til taburetterne som gjaldt det deres liv.

Merete Riisager burde være et forbillede for alle som i en periode af deres liv ønsker at prøve kræfter med det politiske liv.

Jeg har besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget ved det kommende valg. Det har været otte gode år med...

Posted by Merete Riisager on Friday, October 5, 2018