Gå til hovedindhold

Markedet er det daglige direkte demokrati

Når man nu som jeg laver en avis og udbreder sig om mange ting, så hænder det jo at folk reagerer på det man skriver.

Således har Polemiken.net nu omtalt et indlæg jeg lavede om Carolina Magdalene Maier hvor jeg gik imod hendes tanker om at tvangsomlægge landbrugsbedrifter i Danmark til økologisk dyrkning.

Nu er manden bag Polemikken ikke en hr. hvem-som-helst i debat om politik så jeg tager mig gerne tid til at svare.

Anstødsstenen er min formulering her:

“Man kan sige at markedskræfterne er summen af borgernes individuelle og frie valg som forbrugere. Markedskræfterne er altså os allesammen.

Den politiske magt er derimod den tvang som kommer ovenfra og bliver presset ned over befolkningen fra en lille, central politiske elites side.”

Og den er da også - i formidlingens tjeneste - en smule firkantet sat op. Men den er nu i bund og grund ikke så dum. Lad os se hvad indvendingen er:

Markedskræfterne er ikke en god gud, som den åndeligt dovne og uendeligt egoistiske (centrum-)højrefløj har valgt at tro. Og heller ikke “os allesammen”, men jo kun forbrugsevne og overblik og valgmuligheder som slet ikke er fordelt ret meget på alle, og dermed ikke er specielt folkelige – ja ofte slet ikke eksisterende i praksis.

Kim på Polemiken.net

Det med den "gode gud" må være en misforståelse. Jeg har aldrig hævdet at markedet skulle være en god gud eller bare så meget som retfærdigt. Markedet er summen af vores små og større daglige beslutninger som forbrugere.

Markedet er netop ikke en gud som bestemmer for os. Markedet er os selv i førersædet. Så der kan vi hurtigt blive enige.

Polemikens skribent har naturligvis også ret i at forbrugsevnen ikke er ligeligt fordelt.

Men det ændrer ikke ved at markedet er mere direkte og demokratisk end politik som er centralisering og overførsel af magt. Mit egentlige eksempel var jo det konkrete om hvorvidt landmænd selv og forbrugere af fødevarer (det vil sige os allesammen) skulle bestemme hvor meget økologi skulle fylde eller om det var en lille udvalgt elite på Christiansborg.

Jeg vil godt give et andet eksempel her.

Forestil dig at du har 100 kroner som du selv må bruge på lige hvad du vil.

Forestil dig så at der kommer nogen og tager dem fra dig og siger at du til gengæld så må pege på et andet menneske hvert 4. år som bestemmer over de 100 kroner på dine vegne.

Den øverste situation er marked.

Den nederste er politik.

Jeg vil hævde at markedet er mere demokratisk end politik som tingene ser ud i dag.

Videre skriver Polemiken:

Den evindelige minimalstatstankegang er ikke idealisme, selvom den af højrefløjen sælges som sådan. Den er bare en form for opportunisme: Kan vi ikke få det samfund vi vil have via den politiske proces, forsøger vi at gøre politik som sådan illegitim. Ja, den er i sin essens det modsatte af folkelig, hvorfor Lennarts avis vist også har et temmelig misvisende navn.

Jeg mener nu ikke man kan sige at vi her i verdens hårdest eller næsthårdest beskattede lande kan tale om minimalstatstankegang som noget der i praksis fylder specielt meget.

Det er nok nærmere maksimalstatstankegangen som har overtaget.

Om navnet Folkets Avis er misvisende. Nej, det synes jeg ikke., Vi har lagt spalter til indhold fra en bred gruppe af skribenter og aldrig skelet til titel eller navn som de gamle medier har for vane.

Dermed har jeg været med til at give plads til folkestemmer og ikke bare den sædvanlige flok af eksperter og meningsmagere. Og i modsætning til de mange politiske partier, som kalder sig folkepartier, så er Folkets Avis meget bredere og jeg skriver meget om de emner som jeg mener er relevante for et bredt udsnit af befolkningen.

Hvis du sammenligner Folkets Avis med Altinget vil jeg mene at Folkets Avis er noget mere folkelig. Men det er da undertegnede som er drivkraften. Ingen tvivl om det.

Endelig er Folkets Avis folkelig i den forstand at den i modsætning til de andre medier ikke modtager mediestøtte. Folkets Avis er dermed betydligt mere systemkritisk (herunder også over for det politiske system) end de øvrige danske medier som jo ikke bider den hånd som fodrer dem.

Ikke desto mindre vil jeg godt tage noget af kritikken til mig. For selvom Folkets Avis er mere folkelig end de øvrige danske medier, så er Folkets Avis ikke folkelig nok.

Det skyldes blandt andet at jeg ikke har været god nok til at få folk til at skrive indlæg til avisen.

Det vil jeg forsøge at rette op på i fremtiden.

Og dermed også en tak til Polemiken for en kritik som var mere sagligt formuleret end den Folkets Avis for eksempel bliver genstand for på Facebook og andre steder.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.