Gå til hovedindhold

En skvatmand talte ud på Toga

Stuen på Toga var, som sædvanlig til den efterhånden lange række af bog-receptioner, fyldt godt op. Alle fik dog, så vidt jeg lige bemærkede, en siddeplads.

Det var heller ikke første gang Gunnar præsenterede en bog på Toga.

Og der blev lyttet intenst da Gunnar Langemark gik på scenen med mikrofonen i hånd for at præsentere sin spritnye bog Skvatmand - breve til mit yngre jeg.

Thomas Vilhelm, nu med eget forlag Vilhelm, stod som sædvanlig for den spørgende del af seancen.

Gunnar gav en ganske interessant forklaring på undertitlen. Når bogen på den måde er skrevet til ham selv, kan han gå mere til makronerne uden at nogen bliver krænket over indholdet.

Men er der da grund til det - at blive krænket over indholdet?

Nu er man jeg selv langt hen ad vejen herre og og ansvarlig for hvad man vælger at lade sig krænke over og hvordan man reagerer på denne "krænkelse" - ikke mindst når det gælder indholdet af en bog.

Og så vil Gunnar hellere kalde sig selv et skvat end andre.

Og det med at være et skvat skulle vise sig at blive noget som ikke alle i publikum var med på.

Bogen handler om mænd og det at være menneske. Men alligevel fik Thomas og især Gunnar gjort hele præsentationen til en fornøjelig affære.

Bogen indeholder ikke mindre end 109 kapitler, men de er korte. Det er nærmere nøgleord, forklarer Gunnar.

Thomas, som jo har arbejdet intenst med manuskriptet som redaktør, mener at Gunnar trods de mange kapitler forholder sig mere systematisk og kritisk til nogle begreber som også har været en del af den bredere kønsdebat de seneste årtier.

Til det svarer Gunnar blot:

"Nå, synes du det."

Til ret stor morskab for publikum.

Men faktisk rækker de mener Gunnar og Thomas kommer omkring ud over den snævert definerede kønsdebat.

Det handler nemlig også om hvad man må sige og hvor man må sige det. Og hvilke udtryksformer der dømmes inde og ude i takt med feminiseringen af samfundet.

Og hvordan det nogen anser som problemer i dag bliver "håndteret" ved at man sætter en pædagogisk betegnelse eller diagnose på. Noget som også tidligere kom frem under præsentationen af bogen Kommunebarn - i øvrigt også på Toga.

Gunnar Langemarks bog Skvatmand tager også fat i #metoo og identitetspolitik.

Så bogen må siges at være højaktuel.

Det var en hyggelig og inspirerende aften med god stemning.

Jeg var så heldig at få et anmeldereksemplar med hjem, så I vil kunne læse mere om den i en anmeldelse fra min hånd.

Så kan jeg måske få rede på om man skal tage sin egen indre skvatmand til sig eller kæmpe imod.

En sidste ting:

Kender jeg en som kender en ung mand på cirka 20-24 år?

Så vil jeg gerne i kontakt med denne mand. For det kunne jo være interessant at få en mand på den alder til at anmelde bogen eller fortælle om sin oplevelse med den.

For Gunnars yngre jeg, som bogen jo også er henvendt til, er 22 år.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.