Gå til hovedindhold

Jeg sletter dig som ”ven” hvis du taler mig imod!

Af Steffen

Af Steffen Kirkegaard, CIO ifluenze social media mobile TV

Facebook og sociale medier er blevet torvet, man tager på hver dag for at få den sidste nye sladder. Nogle sladrer mere end andre. Nogle vil slet ikke sladre, de vil blot stille sig på ølkassen i speakerscorner for at ytre sig.

Jeg har nu siden 1995 arbejdet med sociale medier. Før det hed sådan, var der også godt gang i den ude på internettet. Mange kunne ikke forstå, hvad jeg talte om den gang i 1998, hvor det hele eksploderede, men man syntes, det var interessant. Den interesse har lagt sig og er blevet til hverdag for mange -- for nogle er den blevet til et mareridt.

Vil du i verden frem så, lyv stjæl eller manipuler

Er det budskab, vi ser på de sociale medier, at være uærlig? Eller er det Simon Spies segmentet; skab dig tosset, det giver opmærksomhed alligevel? Er det manipulation, der skal til ved at slette hinanden for at sætte hinanden til vægs? I mit politiske perspektiv har jeg skrevet med mange på venstrefløjen og på deres vægge. De har udelukket mig, fordi jeg skriver dem imod. Er det den verden, vi ønsker at leve i - en verden hvor vi kun har de meninger omkring os, der ligner vores egne?

Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen har to forskellige debatformer: Mette er god til at tale med en på sin væg, mens Helle er totalt fraværende. Det giver så et billede af personerne - også som politikere og som ansvarlige mennesker. Jeg ved godt, hvor jeg ville sætte mit kryds, hvis jeg var socialist. Men at de begge har slettet mig efter jeg har sagt dem imod, er jo en skæg observering og en principiel handling, som de udøver over for meningsmodstandere. Er det manipulation eller er det bevidst magtfordrejning ? Vil man ikke tage dialogen med den ene halvdel af befolkningen, så er det vel egentlig ikke et demokrati er det?

Jeg ønsker kun at sige, at denne form for manipulation og magtfordrejning foregår på alle niveauer. Det være sig i skolegården det være sig på facebook.

Et eksempel fra mit eget liv


Forleden oplevede jeg igen at blive slettet med kommentaren om, at jeg sagde noget, vedkommende ikke ville have, jeg sagde til en anden. Måske kender I selv denne oplevelse. Jeg tror, I kender noget, der minder om det fra en af jeres bekendte eller fra jeres nære familie, men vi taler ikke om det, da dette er et no go; det er ikke rart at miste en "ven" - derfor taler vi ikke om det.

Det, der slog mig, var, at hele miseren var og er noget barnlig, og det var vist også det, jeg fik sagt i dialogen, da vedkommende ville have mig til at poste op med flere tiltag, vi kunne lave sammen. Da jeg sagde, jeg ikke var et bookingbureau, opstod der et noget underligt scenarie i chatten: Vedkommende begyndte at sige skældsord til mig, som jeg så responderede på. Men efter nogen tid måtte vedkommende så meddele mig, at vi ikke skulle være venner? Jo tak, jeg har ikke brug for at stå til rådighed på den måde, så vær så venlig at slette mig, tænkte jeg. Men det udviklede sig til at vedkommende henvendte sig til en af mine andre "venner" på facebook via telefonen og viste vedkommende chatten, som gjorde, at jeg nu er ude af to relationer. Jeg smiler dog ad dette, for det forekommer mig komisk og enormt barnligt. Som jeg siger: Jeg skal nok klare mig, jeg har dog voksne mennesker omkring mig som rigtige venner og som gode mennesker generelt, så bekymringen ligger hos andre end mig.

Men når det kommer til børn og unge mennesker, har de måske ikke den samme psykiske polstring som mig. De står med et ægte følt tab, hvis en "ven" siger fra over for dem. Når man er ung har man ikke så mange bekendte eller venner, som når man er ældre. Men hvis man nu kun har nogle få "venner", lad os sige ca 130 på facebook som er gennemsnittet for befolkningen, så er hovedparten jo familien, og så er det klasserne man har gået i - og sådan lidt hvad der kommer og går. Men hvis man virkelig føler, at man risikerer at miste nogen af sine venner, kan dette medføre, at man parerer ordre og går med på deres pibe.

Det kan være et demokratisk problem, når man stigmatiserer folk, og manipulerer med dem på de sociale meder på den her måde. Jeg har flere venner, der har droppet mig på grund af mit frisind, og på grund af at jeg er innovativ og fremsynet - det passer ikke ind i deres politiske holdning. Jeg griner dog igen af dem, da vi sagtens kan hygge sammen over kaffe eller en øl i ny og næ. Men de har som så mange andre en eller anden idé om, at hvis man SLETTER vedkommende, så vil de nok lytte og være mindre argumenterende. På mig har det ingen effekt, da jeg jo længe har vidst, hvorledes sociale medier virker, og at man ikke skal ligge så meget i det, som de ønsker, man gør. Vi kan jo stadig ses og hyggesnakke, sådan går det såmænd også med de to, der nu forsøger sig med et vendetta.


Er de unge udsatte på sociale medier eller styrker det deres sociale kompetencer?

Men tilbage til de unge. Jeg ville have det skidt, hvis jeg var ung, og hvis jeg mistede "venner" på facebook på den her måde. Facebook og de sociale medier er elektroniske, men da jeg gik i folkeskole, fik jeg også slag og argumenter, men jeg valgte altid selv at spørge, hvem er det, der siger dette til mig, betyder vedkommende nok for mig til at jeg skal have det dårligt? Jeg husker specielt en øvelse på manipulation; det var når man sagde til hinanden, der er nogle der siger om dig, at du er sådan og sådan. Mit modspørgsmål var altid: Nå, hvem siger det? Hvis vedkommende ikke ville svare, sagde jeg altid, "så er det nok dig selv." Hvis vedkommende så var budbringer, måtte de jo krybe til korset og derefter kendte jeg navnet på dem de løb med sladderen. Så var det ofte en person som jeg ikke tog særlig højtidelig, ud fra den situation der var opstået og derfor ville personen forsøge at ramme mig via af andre.

Det er der så ingen forskel på i dag. Nu er det bare over facebook, det foregår, og jeg må sige, at det er barnligt, men folk bliver jo heldigvis klogere. Giv ikke de sociale medier skylden for, at vi ikke kan tale ordentlig til hinanden. Jeg er faktisk sikker på, at vi via de sociale medier kommer til at forstå hinanden mere og mere. Det rigtige er, at kommunikation fremmer forståelsen, og meget kommunikation fremmer den endnu mere. Det er budskabet, og det er her, vi skal være glade for, at de sociale medier er med til at gøre os klogere hver dag. Over 40% af nyheder, du læser, kommer fra venner på sociale medier.

Vi præger hinanden, og det kan føles hårdt, men husk, at du præger den anden vej, når nogle forsøger at præge dig. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Til de unge, vil jeg bare sige, det er sådan - og sådan har det altid været. Du bliver ældre, og du får mere hår på brystet -- længere er den vel ikke. Men drop nu at give facebook skylden for det dårlige. Det arabiske forår og Præsident Obama ville aldrig have været, hvis det ikke var for de sociale medier.

I disse dage udøver man i Egypten endnu et år med Forår - ikke mindst på de sociale medier. Hvis man ser på analyserne af navnet Morsi, vil man kunne følge dette som et meget HOT emne for tiden. Specielt hvis man kikker på trendsmap.com over tweets eller man ser på hastags.org og søger, vil man se, at President Morsi sikkert bliver omtalt ret kraftigt.

Påvirkning - angst eller glæde

De sociale medier gør en forskel på vores samfund; ting bliver lagt ud i det åbne på internettet. Whistelblowers kommer til og forgår, man ser indhold blive publiceret og forandre dialogen mellem EU og USA om en frihandelsaftale, men gør det en forskel? Vidste vi ikke godt, at NSA var der, ved vi ikke godt, at Kina sidder og forsøger at lytte med - og at vi i EU har et apparat, der forsøger det samme med al den data, der flyver gennem vores kabler på hele kloden?

Når man som menneske oplever at blive valgt fra, skal man så ikke tænke, at nogle har valgt en til også? Princippet er, at du mister kunder ved at sige dine politiske holdninger online, den har jeg hørt så tit. Men jeg har altså også fået kunder på den konto, så hvad er skidt, og hvad er kanel?

Konklusionen fra min side, set med Social Media Specialistens brille hængende på næsen, er, brug din ytringsfrihed og brug den med måde. Formuler dig, som du ønsker andre skal opfatte dig. Er du en arrig satan, så vil du fremstå som dette ved at have mange svadaer og eder med i dit sprog. Er du velformuleret og artikulerende kan nogle svære eller modstridende politiske holdninger fra din side oftest glide ind hos dine modstandere - du har da en langt større chance for at blive taget seriøst. Men vil nogle manipulere med dig og få dig til at agere BookingBureau eller den næste, der skal arrangere klassefesten, fordi vedkommende lige synes det, og at de tror, du er under dem, og de er over dig, ja, så skal du sige fra i skolegården såvel som på de sociale medier.