For tiden er der en sag i Horsens hvor byrådet tromler borgerne ned i en sag om dyr tvungen fjernvarme til folk der allerede har en anden løsning de er godt tilfredse med.
Er det sådan at der er overlap mellem byrådets folk og forsyningsselskabets?
Det må vi kigge nærmere på.
Rundt om i landet - både i de store kommuner og de mindre - har der udviklet sig en besynderlig form for samspil mellem forsyningsselskaber, affaldshåndtering, havneselskaber og lignende på den ene side og så det lokale politiske system på den anden.
Der er også en del eksempler på borgmestre som sidder på tronen i årtier og opbygger en nærmest enerådig magt hvor de får sig placeret centralt og trækker i trådene bag kulisserne.
Og der er et utal af eksempler på at borgerenes skattekroner bliver brugt på politikernes egne store prestigeprojekter som reelt ikke kommer det store flertal til gode. Eksempler hvor kommuner bruger penge på eksklusive arrangementer, mens der spares på kernevelfærden.
Et eksempel kunne være Obamas besøg i Kolding for nylig.
Der er masser af magtmisbrug ude i kommunerne, men med mindre det er Københavns Kommune eller der er et kendt navn involveret, så er fokus på det fra de landsdækkende medier faktisk yderst begrænset.
Men Folkets Avis vil gerne sætte fokus på nogle af de sager.
Hvis du kender til en større sag, så skriv [email protected]