Benzin- og dieselbiler udfases – og samtidig opføres det ene enorme strøm-slugende datacenter efter det andet.
El-biler og datacentre.
Jo, jo.
Det lyder skam meget fremtidsagtigt.
Men det er planen for de kommende år i Danmark. Det er lige nu det begynder.
Men hvor skal al strømmen egentligt komme fra?
Fra vindmøllerne naturligvis!
Vil nogen så svare.
Jo, jo.
Men for at levere så meget strøm, skal der bygges mange, mange flere vindmøller.
Og når det ikke blæser, så leverer vindmøllerne ingen strøm. Uanset om man så har bygget en million af dem.
Når det blæser meget, vil der så til gengæld være en overkapacitet der ikke kan opbruges herhjemme.
Jeg frygter desværre at vi kommer til at se en situation hvor vi på vindstille dage må købe strøm i udlandet til el-biler og datacentre – og andre dage må forære elektriciteten væk på grund af blæsevejr.
Og hvem kommer til at betale?
Det gør naturligvis de danske skatte- og afgiftsydere. På den ene eller anden måde.
Sig ikke, at I ikke blev advaret.
PS. Få så startet Risø op igen.