Primære faneblade

Foto: Deltastrahlung / CC BY-SA 4.0
Amager Bakke. Foto: Deltastrahlung / CC BY-SA 4.0
Amager Bakke

Fjernvarme breder sig på bekostning af bedre forsyningsløsninger - men hvorfor?

Del Fjernvarme breder sig på bekostning af bedre forsyningsløsninger - men hvorfor?
Like F

Her på Folkets Avis har vi dækket sagen om fjernvarmetvang i Horsens.

Man kan sige at sagen er interessant for et bredere publikum fordi den afspejler nogle tendenser og mekanismer som gælder mange steder i landet.

I en række kommuner landet over har man planer om at udvide dækningen med fjernvarme så en stadig større del af borgerne bliver lagt ind under denne forsyningsform.

I befolkningstætte områder kan fjernvarme meget vel være den grønne løsning og den rigtige og mest økonomiske løsning, men er det også tilfældet i mere sparsomt beboede forstæder og landsbyer?

Og hvor stort er samfundstabet og omkostningen for den enkelte borger når man partout vil dække for eksempel 90 procent af husstandene i en kommune i stedet for 50 procent?

Hvor meget mere koster det at få "de sidste" med?

Først og fremmest sker fremstilling af fjernvarme jo typisk ved afbrænding af affald. Så et af problemerne ved fjernvarme er at incitamentet til at skabe mindre affald, sortere eller genanvende mindskes kraftigt.

Når man bruger affald som brændstof til varmeforsyning, så har man tværtimod et incitament som hedder at der skal mere affald til, når man udvider forsyningsnettet.

Og da der er et betydeligt energitab ved transport af fjernvarme, gælder dette i endnu højere grad når man breder sig væk fra værket og ud i de bebyggelser som ligger uden for byernes tætbefolkede midter.

Så vidt jeg har forstået, køber Fjernvame Horsens allerede nu affald udefra for at dække varmeforsyningen i det etablerede område i og omkring Horsens centrum. Og det område vil man altså nu imod borgernes ønske udvide under tilslutningspligt. Man vil have fjernvarmen ud i det langt mere sparsomt befolkede opland.

Selvom fidusen ved fjernvarme falder med afstanden til kraftværket. Og så stiger behovet for affald betydeligt.

Men ikke nok med det.

Samtidig med at det "grønne" ved fjernvarme må siges af aftage i takt med at bebyggelse bliver mindre koncentrerede og afstanden til kraftværket bliver større, så virker det også som om man glemmer den enorme udvikling der er sket inden for de sidste årtier og særligt de allerseneste år omkring varmepumper - og hvordan disse kan supplere allerede etablerede forsyningsløsninger.

Dette aspekt er totalt underbelyst i den offentlige debat som de kommunalt kontrollerede forsyningsselskaber - og deres landsdækkende interesse- og lobbyorganisationer - har været dygtige til at sætte sig på.

Fjernvarmen bliver kørt i stilling som den grønne og miljørigtige løsning. Men nu er det jo ikke ligefrem sådan at de berørte beboelser fyrer med kul eller olie. Så vidt jeg har forstået har de et udmærket gasnet omkring Horsens. Og mange andre steder i landet hvor lokalpolitikerne vil have fjernvarmen frem for næsten enhver pris.

Og gas er en ren energiform som i øvrigt også findes i en vedvarende udgave i form af biogas.

Hvordan kan det give mening nærmest bare for princippets skyld at lægge fjervarmen ud i et område som har en udmærket forsyning med gas? Hvor nettet allerede er på plads og man kan slutte biogas til hvis det er den grønne løsning man vil.

Eller hvor man kan supplere med hybridvarmepumper, solceller og andet godt.

Det vender vi tilbage til.

For ikke nok med at mange af de områder rundt om i Danmark, som kommunerne planlægger at underlægge fjernvarme, allerede har en udmærket og miljørigtig forsyning.

Den teknologiske udvikling inden for varmepumper kan nemlig kombineres med den eksisterende forsyning i disse områder på en særdeles grøn og økonomisk måde.

Et gasnet egner sig så vidt jeg har forstået udmærket til kombination med hybridvarmepumper, solceller og almindelig "grid" forsyning af el. Og kombineret med fremskridt i isoleringsmetoder så kan man skabe nogle decentrale løsninger som er både effektive, fleksible, økonomiske og "grønne".

Overser man - i sin iver efter at lægge alle borgere i en kommune som Horsens ind under samme kollektive forsyningsordning - den teknologiske udvikling som sker på andre områder i disse år?

Og hvor mange steder rundt om i landet fortrænger fjernvarmen andre mere økonomiske og praktiske og mindre centralistiske løsninger?

For den rent praktisk anlagte person giver det som sker i Horsens ikke meget mening.

Der er ikke sund fornuft - hverken økonomisk eller miljømæssigt - i at udrulle fjernvarme i forstæder og oplandsbyer som allerede har gasforsyning.

Men nu handler det heller ikke kun om fornuft. Det handler om politik og "ben". For der er mekanismer på spil som måske gør at politikerne får svært ved at så nøgternt på de her ting.

Lad os starte i toppen:

Formanden for Dansk Fjernvarme, som er interesseorganisationen for Fjernvarme i Danmark, hedder Jesper Frost Rasmussen. Det hedder borgmesteren i Esbjerg "tilfældigvis" også.

På hans hjemmeside kan man læse:

Inden jeg den 1. januar 2018 tiltrådte som borgmester i Esbjerg Kommune, var jeg fritidspolitiker. I mit civile job var jeg direktør for DIN Forsyning A/S, og har stået i spidsen for fusion der er gennemført mellem forsyningsselskaberne i Varde og Esbjerg. Det var en stor opgave at smelte to virksomheder sammen til en, men det er lykkedes, og selskabet er foran planen om, at levere en årlig gevinst på 17 mio. kr.

Forud herfor var jeg direktør i Esbjerg Forsyning A/S og stod der i spidsen for den omstilling fra forvaltning til forretning, som virksomheden var igennem.

Og nu altså borgmester for Venstre i en af Danmarks største byer og formand for Dansk Fjernvarme.

Næstformanden i Dansk Fjernvarme er i øvrigt Lars Goldschmidt som også er formand for Fjernvarme Horsens A/S. Og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Og det er blot et par enkelte eksempler på den besynderlige kobling mellem politik, energi og forsyning.

Forsyning - og især fjernvarme - er i Danmark generelt kendetegnet ved en udpræget sammensmeltning af økonomiske og politiske interesser. Og det er ofte svært at gennemskue hvor det private slutter og det offentlige begynder.

I den forbindelse bør jeg nævne en udmærket undersøgelse som CEPOS lavede for nogle år siden. Her undersøgte man udviklingen i eksterne vederlag. Altså de ekstra-indtægter som politikere kunne sikre sig uden for byrådet.

Gæt hvilken sektor som stod for den suverænt største andel af disse?

Du gættede rigtigt: Forsyning!

CEPOS - Notat 07112017
CEPOS - Notat 07112017

Så lige godt to-tredjedele af de vederlag, som politikerne henter uden for rådhusene, kommer fra forsyningssektoren. Politikerne henter altså gode ekstra penge hjem ved at sidde i bestyrelser i fjernvarmeselskaberne.

Kunne det tænkes at politikerne dermed er bare en smule farvede i deres syn på forsyning? Kunne det tænkes at politikerne fremmer interesserne for de forsyningsselskaber de sidder i bestyrelse ved på bekostning af mindre private og decentrale løsninger?

Jo. Det kunne det nok godt.

Tilbage til Horsens.

Her hedder borgmesteren Peter Sørensen og er fra socialdemokraterene. Og han er stor tilhænger af fjernvarmeudvidelsen med tilslutningspligt. Og gæt hvor han tidligere sad i bestyrelse?

Du gættede rigtigt igen. Nemlig hos Fjernvarme Horsens.

Så det som sker i Horsens, det sker overalt i landet.

Den besynderlige sammenblanding af politik og energiforsyning.

En sammenblanding som gør at det ligesåvel kan være en borgmesterkabale eller politisk studehandel som afgør hvilken energiløsning borgerne skal undertvinges end mere rationelle og objektive sammenligninger af fordele og ulemper ved de forskellige forsyningsformer.

Fjernvarmen tromler frem i Danmark.

Det er rent seeking for fuld udblæsning.

I Danmark taler vi nemlig ikke om korruption.

Tak fordi du læste en leder på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som dagsordensættende medie ved at blive abonnent.

Se mulighederne

Udgivet for :
Udgivet for :
Udgivet for :
Gule veste. Foto: Obier / CC BY-SA 4.0
Del Skal man lave det man elsker, eller det der forventes?
Like F
På 3. pladsen med 746 delinger:
Anders Samuelsen. Foto: Steen Brogaard / ft.dk fotos til pressebrug
Del Fjernvarme breder sig på bekostning af bedre forsyningsløsninger - men hvorfor?
Like F
På 2. pladsen med 1170 delinger:
 Foto: Johannes Jansson
Del Fjernvarme breder sig på bekostning af bedre forsyningsløsninger - men hvorfor?
Like F
På 1. pladsen med 1204 delinger:
Foto: Diliff / CC BY-SA 3.0
Del Fjernvarme breder sig på bekostning af bedre forsyningsløsninger - men hvorfor?
Like F
/* START ONLY for PRINT */ /* END ONLY for PRINT */

Nu 297 ud af målet på 324 betalende brugere

Hjælp os i mål inden Jul om fra blot 2 kroner om dagen

For kun 2 kroner om dagen er du med til at sikre driften af FOLKETS.DK og for 2 kroner mere understøtter du også den kritiske journalistik på vores flagskib Folkets Avis.

Se muligheder – eller gå direkte Til betaling (Allerede bruger? Log på her)