Gå til hovedindhold

Kære Løkke og Altinget – hvorfor er debat om migrant-pagten et problem

Læs først min kommentar herunder – og se så videoen ovenfor bagefter.

Lars Løkke Rasmussen og Magthavernes Magasin Altinget virker bekymrede - hvis ikke decideret irriterede - over at almindelige mennesker blandede sig i debatten om FN's migrantpagt.

Den slags kunne politikerne og de øvrige magthavere jo tidligere ubemærket snige ind i lovgivningen uden at folk fik kendskab til det. De gamle medier skrev sjældent om den slags.

Men med de sociale medier er der kommet mere fokus på hvad der foregår bag kulisserne. Og folk deler og debatterer flittigt.

Uha. Folk er begyndt at blande sig, hva'.

Nå, men hvad gør man så fra magthavnernes side?

Jo, man skaber såmænd den forestilling at den udbredte skepsis ikke er virkelig. At den er et marginalt fænomen som forstærkes af automatiserede profiler og bots på de sociale medier.

Som manden i videoen ovenfor vil jeg tillade mig at være kritisk overfor den fremstilling af tingene:

Jeg følger godt med på Facebook og andre steder på nettet - og ja, jeg er da stødt på en eller to af de nævnte bots nogle gange. Og undrede mig allerede første gang.

Men det hører til sjældenhederne at jeg støder på disse bots. Hvad der derimod hører til det helt dagligdags er den almindelige og folkelige modstand imod at der bliver truffet afgørende beslutninger bag om ryggen på os.

Så lad os lige få proportionerne på plads her:

At der findes bots er ikke ensbetydende med at det er de bots som har betydet mere fokus på migrant-pagten.

Undersøger man det nærmere vil det sikkert vise sig at deres betydning har været næsten umålelig lille i forhold til de mange mennesker som bruger tid på at sætte sig ind i tingene og skrive om dem på de sociale medier eller her på Folkets Avis.

Vi skal være opmærksomme på bots, ja. Og ikke lade os forlede af dem.

Men vi skal heller ikke lade os forlede af hjemlige politikere.

I videoen ovenfor går manden lidt mere i detaljer med nogle af de her ting.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.