To store private forlag har narret 23 mio kroner ud af politikerne - nu vil de have endnu flere skattekroner til deres skamløse projektmageri.
Jeg har skrevet en del om genoplivningen af det kulturradikale leksikon-projekt Den Store Danske.
Nogle af de største og rigeste danske forlag vil puste liv i det gamle leksikon (men ikke for egne penge), som ellers har levet en relativ stille og ubemærket digital tilværelse på nettet de senere år.
Sagen er at leksikonet floppede.
Folk vil hellere bruge Wikipedia - og de folk, som for alvor søger viden, de gør det ofte på engelsk som er forskningens sprog. Og i tidsskrifter - ikke leksika.
Nå, men de her projektmagere kan noget med ord. De kan manipulere politikerne.
I det konkrete tilfælde bruger de særligt to begreber til at narre penge ud af politikerne:
- Dannelse
- Fake News
Projektmagere - specielt inden for kulturområdet - har forlængst fundet ud af at ordet 'dannelse' er centralt når der skal narres penge ud af politikerne.
For hvem vil ikke gerne virke dannet?
Ordet 'dannet' har særlig effekt på to typer af politikere: De kulturradikale, herunder socialdemokrater, og de konservative. Smid ordet 'dannelse' og så stopper al kritisk hjerneaktivitet hos medlemmer af de benævnte grupper.
Konservativt anlagt mennesker og kulturradikale er modtagelige for smiger, og når Morten Hesseldahl et al genopliver Den Store Danske som et dannelsesprojekt så står politikerne straks i kø for at smide to-cifrede millionbeløb efter det.
For god ordens skyld så smider Morten Hesseldahl et al også lige det uldne public service begreb ind. Så får man de sidste tosser med på vognen.
Men civilsamfundet har forlængst skabt et mere bæredygtigt "dannelsesprojekt" i form af det berømte Wikipedia. Her deltager brugerne endda selv aktivt i stedet for at overlade redigeringen til "eksperter". Er det i virkeligheden ikke langt mere dannende?
Morten Hesseldahl og Joachim Malling forsøger også i pressen at retfærdiggøre deres projektmageri overfor en bredere offentlighed. Nu de har fået tilsagnet fra politikerne om penge.
På den ene side sår de tvivl om Wikipedias duelighed, på den anden side fremstiller de deres eget leksikon som fuldstændig ufejlbarligt.
Ja, du læste rigtigt.
Det var nok det med eksperterne og "universitetsfolk" - for den slags tager jo aldrig fejl. Ironi kan forekomme.
De argumenterer, tilsyneladende i fuld alvor, for at indholdet i deres leksikon - i modsætning til indholdet på Wikipedia, underforstået - altid vil være korrekt. Og at deres leksikon dermed i tilgift kan være overdommer i alle spørgsmål om viden og fakta – og agere bolværk imod Fake News!
Så ikke bare er deres leksikon et dannelsesprojekt. Det er et forsvar mod Fake News. Det næste bliver sikkert at det skal have tilskud fra Forsvarsministeriet.
Det er den slags vrøvl om dannelse (forstået som ufejlbarlig ekspert-viden, men ikke brugernes aktive medvirken) og bolværk mod tidens store modeord, Fake News, som gør politikerne bløde i knæene.
For det underbygger deres behov for kontrol. Vi kan ikke have det der Wikipedia hvor folk selv kan bidrage! Vi skal partout have et officielt statssanktioneret leksikon! Som er korrekt!
Men enhver som har bare det mest overfladiske kendskab til videnskabsteori og epistemologi ved at det ikke kan lade sig gøre at lave et ufejlbarligt leksikon. Og det siger den sunde fornuft da også:
Ambitionen er et leksikon med fem gange flere opslag end Wikipedia. Og samtidig komplet fejlfrit.
Haha.
Om man så postede en milliard skattekroner i det om året, ville denne ambition aldrig kunne indfries.
Men det er smart af projektmagerne at kaste ordet Fake News ind sammen med dannelse. For de politikere som ikke allerede var solgt på ideen ved "dannelse", de bliver det ved "kamp mod Fake News".
Hvor dannelses-begrebet smigrer, tiltaler og spiller på politikernes forfængelighed, så spiller Fake News-begrebet på politikernes frygt og angst for kontroltab og ukendt territorium. Så får man også de ængstelige kontrolfreaks med på vognen.
Summa summarum: Morten Hesseldahl et al præsenterer politikerne for et projekt som både kan danne danskerne og forhindre fake news. Det eneste politikerne skal gøre er at kaste et to-cifret millionbeløb efter projektet årligt.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det da også.
Realiteten er her at man vil kaste gode penge efter dårlige. Man vil ikke erkende at Den Store Danske floppede og var en fuser på nettet.
Det ved man jo godt at den var. Derfor vil forlagene da heller ikke bruge af deres egne bugnende pengekasser til projektet. Nej, den byrde må de skatteplagede danskere bære - selvom de snart ikke kan bære mere.
Hele sagen er til grin, og det vidner om politikerstandens dumhed at de store, rige forlag har narret penge ud af dem fra fælleskassen til det her tåbelige projekt.