Gå til hovedindhold

Undskyldningen var han skulle tage imod fine gæster fra hele verden - men nu viser det sig at de andre ministre har fråset lige så meget

Af Lennart

Kan I huske da Anders Samuelsen blev afsløret i at have brugt en mindre formue af skatteborgernes penge på at indrette sit kontor i udenrigsministeriet?

Dengang lød undskyldningen at han jo skulle tage imod fine gæster fra hele landet.

Og, jo den undskyldning giver da en vis mening. Omend jeg ikke mener den retfærdiggør et voldsomt overforbrug som der var tale om.

Men nu kan Danmarks Radio, som jeg gerne for en gangs skyld vil rose, afsløre at mange af de øvrige ministre har brugt stort set lige så mange penge på at indrette deres kontorer.

Således:

Sophie Løhde har brugt 315.625 kroner.

Kristian Jensen har brugt 314.500 kroner.

Disse tal ligger under de 340.150 som Anders Samuelsen brugte, men ikke markant. Alle ligger de over 300.000. Alt, alt for meget.

Og Løhde og Jensen har jo ikke den undskyldning at de skal tage imod fine gæster fra hele verden som udenrigsministeren havde.

Altså står vi tilbage med at mange ministre bruger løs af skatteborgernes penge:

FORDI DE KAN!

Når man kan bruge andres penge, så gør man det åbenbart. Og så forsvinder mådeholdet som dug for solen. Og man giver den virkelig gas med dyre mærkevarer og dyr rådgivning og så videre.

Så egentligt havde jeg ret fra start af:

Der hersker ganske enkelt ikke den helt store respekt om skatteborgernes penge på Christiansborg. Alt for mange politikere tror de er en slags herremænd og borgerne nogle grødbønder

Og det gælder desværre uanset om det er en "blå" eller "rød" regering.

Man fråser med borgernes penge og forkæler sig selv derinde på andre bekostning.

Hvor ville jeg dog ønske at der var mere respekt om skatteborgernes penge her i landet.

Men hvordan skulle politikerne respektere en befolkning som tilsyneladende uden protest finder sig i noget som er verdens højeste skattetryk, kun for nylig overgået af Frankrig.

Nå ja, i Frankrig finder de sig så heller ikke i det mere.

PS. Læg mærke til at en række ministre bruger under 100.000 kroner. Så det kan godt lade sig køre at indrette sit kontor for under 300.000 kroner.

Når en del ministre kan indrette sig for under 100.000 kroner, så må man i den grad undre sig over at andre ministre skal bruge mere end tre gange så mange penge på samme forteelse.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.