Nogle gange burde politikere tænke sig lidt bedre om.
Lad os for eksempel kigge på socialdemokraternes forslag om differentieret pensionsalder.
Her vil man blandt andet lade ufaglærte gå på pension i en lavere alder end andre grupper.
Hvad er det for et incitament man med dette forslag opstiller?
Man opstiller ganske enkelt et incitament for at flere bliver ufaglærte.
Og man reducerer samtidig motivationen for at uddanne sig.
Det er lidt tankevækkende særligt når det kommer fra socialdemokraternes side for de plejer at gå meget op i at alle skal have en uddannelse.
Nå. Lad os blive mere konkrete:
Et tænkt eksempel: "Hvis jeg tager en uddannelse kan jeg først gå på pension når jeg er 77 - hvis jeg lader være med at tage en uddannelse kan jeg få pension som 69-årig"
Nu vil nogen måske indvende at unge mennesker ikke tænker på pension. Men nogle gør faktisk:
[[{"fid":"3632","view_mode":"full","fields":{"format":"full","alignment":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"full","alignment":""}},"link_text":false,"attributes":{"class":"media-element file-full","data-delta":"1"}}]]
Også i forhold til at passe på sig selv og få udviklet arbejdspladserne med bedre teknologi ændrer en differentieret pensionsalder på gruppeplan på incitamenterne.
Der er allerede i forvejen en tendens til at mennesker med mere uddannelse lever sundere.
Den forskel vil kun øges hvis man stiller folk uden uddannelse en mulighed for tidligere tilbagetrækning i udsigt.
Det virker ikke ret gennemtænkt det her forslag i forhold til reelt at hjælpe mennesker, men ideen er nok også snarere at købe stemmer med det.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.