Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
Kvinder er undertrykte i USA. Det ser man jo tydeligt her.
Ja, angiveligt skulle kvinder være svært undertrykte i USA med Trump som præsident.
Kvinden i videoen her lader sig dog ikke mærke af sin undertrykkelse i betydelig grad. Hun udtrykker sig da både verbalt og fysisk.
Og så afholder kvinderne jo igen og igen de her store protest-marcher og demonstrationer imod Trump.
Nå.
En mandlig reporter har været så uforsigtig at begive sig ind i mængden til en sådan demonstration og stille kritiske spørgsmål.
En kvinde reagerer på en samtale reporteren har med en anden mand i demonstrationen om Trumps berygtede "grab 'em by the pussy"-linje ved simpelthen at tage reporteren i skridtet.
Reporteren taler om noget en anden har sagt. Kvinden aktualiserer så dette med omvendt fortegn.
Glad og fro rager hun reporteren i skridtet. Han har sikkert oplevet lidt af hvert, men virker en anelse paf. Ikke mindst over at kvinden tilsyneladende ikke kan se noget som helst galt i at overskride andre fremmede menneskers grænse på den måde.
Politiet står bagved og gør intet.
Kvinden forsvarer og står ved sin handling som om det var det naturligste i verden at gøre. Men ifølge metoo-bevægelsen, som også er koblet på de her demonstrationer, er det jo et utilgiveligt overgreb hvis en mand har gjort noget lignende mod en kvinde - for 20 år siden.
Men lige her og nu i dag kan en kvinde rage en mand i skridtet for rullende kamera og med politiet som vidner. Uden konsekvenser.
Jeg undrer mig. Jeg undrer mig mere og mere over det cirkus som USA er ved at udvikle sig til.
Og jo, jeg er bestemt opmærksom på at hovedparten af indbyggerne i USA ryster lige så meget på hovedet af alt det her som jeg gør.
Samtidig er jeg ikke et sekund i tvivl om at identitetspolitik og intersektionalitet er svært undergravende for ethvert samfund.
Men hvorfor må hun - når han ikke må?
Identitetspolitik er ødelæggende for almindeligt menneskeligt hensyn og menneskelig værdighed. For generelle normer og regler.
Så vidt jeg forstår logikken her, så er det i orden for en kvinde at rage en fremmed hvid mand i skridtet, fordi den hvide mand ikke er en beskyttet gruppe i det identitetspolitiske kompleks.
Efter kvinden her har raget en fremmed mand i skridtet, kan hun så stå og smile på kamera. Som om intet var hændt.
Omvendt er det ikke i orden for en hvid mand så meget som at smile til en indfødt amerikaner som spiller tromme.
Hører vi noget fra den vestrefløj som var ude efter den smilende drengs blod? Hører vi noget fra dem om det smil kvinden her har på ansigtet efter hun for rullende kamera og med politiet som vidner har begået hvad der ville blive betegnet som "sexual assault" hvis kønnene var byttet om?
Næppe. Kvinder må gerne rage på mænd og smile ad det. Men unge mænd må slet ikke smile. Det skal skamme sig over deres arvesynd. Den giftige maskulinitet.
Man skal ikke være atomfysiker for at gennemskue at det identitetspolitiske intersektionelle kompleks faktisk bare er en postmoderne udgave af det kastesystem man har haft i Indien gennem århundreder.
Og prøv lige et sekund at overveje mediernes rolle i det her:
Forestil jer en mandlig Trump-supporter med MAGA-hat tage en kvinde i skridtet for åbent kamera og prale med det. Forsider og sendeflader ville omgående blive ryddet på medierne kloden rundt.
Men når en kvindelig Trump-modstander tager en mand i skridtet for åbent kamera og praler med det, ja - så skal man ud på mærkelige små niche-medier for at finde omtale af episoden.
Medierne er i den grad blevet en del af den identitetspolitiske polarisering.
Medierne har ganske enkelt opgivet sandhedssøgen og er i stedet blevet identitetskrigere i kulturkampen.
Bemærk: Jeg har overvejet at der kan være tale om et setup. Det kan der altid. Indtil videre har jeg dog ikke set evidens for at det skulle være tilfældet her.