Gå til hovedindhold

Efter 48 år kan Karl gå på pension med 2.170.813 kroner på lommen - det kan Kurt ikke

Af Lennart

Socialdemokraternes forslag om at droppe lighed for loven på folkepensionen vil skabe mere bureaukrati og et ringere incitament til at passe på sig selv og tage en uddannelse.

Og så er der i øvrigt tale om en form for trøstepræmie.

Forslaget om differentieret alder for folkepension gør ikke op med den herskende klasses udbytning af det arbejdende folk. Tværtimod vil en sådan løsning cementere de forskelle som allerede er.

Jeg vil derfor i det følgende skitsere en anden løsning som mere reelt reducerer graden af udbytning af folk som starter tidligt på arbejdsmarkedet i slidsomme jobs.

Jeg foreslår ganske enkelt en markant skattelettelse i form af at man helt dropper AM-bidrag, og i stedet laver en opsparing til den enkelte for pengene.

AM-bidraget er en skat som pålægges løn-indtægter fra den allerførste kroner. Skatten er altså særdeles relevant at se på i denne sammenhæng.

Eksemplet her vil jeg holde helt simpelt, så kan andre med bedre forstand på tal end mig gå videre med det hvis de har lyst. Til sagen:

Vi forestiller os igen Karl der som 18-årig starter med at arbejde. Da han ikke har nogen uddannelse, vil hans gennemsnitlige årsløn med en vis sandsynlighed være relativt beskeden. Lad os sige 250.000 i gennemsnit hen over arbejdslivet. Sikkert lavere først og højere senere, men nu holder vi det simpelt.

Hvis vi fjerner den skat der hedder AM-bidrag, så vil Karl skulle betale mindre til det offentlige - og have mere til sig selv. Vi tager eksemplet:

250.000 kroner * 0,08 = 20.000 kroner

Disse 20.000 kroner årligt sættes så ind på en særlig opsparing. Nu ved jeg ikke hvad pensionsopsparinger typisk forrentes med, men lad os sige 3 procent efter omkostninger til administration.

Som I måske husker fra historien, så var Karl på arbejdsmarkedet i 48 år.

Efter de 48 år vil Karl under de givne forudsætninger have 2.170.813 på sin pensionsopsparing.

Husk også fra eksemplet at Karl fik lov at gå på pension to år før andre, fordi Karl var kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet. Men med 2.170.813 på lommen behøver Karl ikke en speciel "folkepension" som han får tidligere end andre. Han kan vente to år med at få folkepensionen - ligesom alle andre.

De to år kan hver forsødes med 1.085.406 kroner og 50 øre. Hvis han vil. Det er ham vel undt. Han kan også bruge mindre og så gemme en andel til at supplere folkepensionen med. Den er jo i udsigt om to år under min løsning.

Han kan også vælge at gå endnu tidligere af, så vil der blot være lidt færre penge til hvert år. Dels færre år at spare op i. Dels flere år at dele pengene ud på. Karls eget valg. Karls eget ansvar. Karls frihed. Noget jeg mener at arbejdere ligesåvel kan håndtere som akademikere - mener S også det?

Nå.

Fordelene ved dette forslag i forhold til socialdemokraternes er mange:

1) Folkepension forbliver en folkepension med mit forslag - altså noget som gælder ens og lige for hele folket. Med forslaget fra S ødelægges ideen om en folkepension fordi man deler folket op i mindre grupper og gør pensionen afhængig af hvilken gruppe man tilhører.

Bemærk lige at når man først har splittet folk på på den måde, så er det også nemmere at spille grupperne ud mod hinanden og med tiden helt afskaffe folkepensionen. Jeg siger ikke at dette er bagtanken, jeg udtaler mig heller ikke om hvorvidt det er ønskeligt eller ej. Jeg påpeger blot hvordan politik virker.

2) Udbytningen af det arbejdende folk bliver mindre med mit forslag end med socialdemokraternes. Dels er min ordning langt nemmere at administrere og kræver ikke samme grad af bureaukrati og kontrol. Dels får Karl både flere penge og mere frihed til at vælge.

OK. Godt for arbejderen Karl.

Men hvad så med akademikeren Kurt?

Jo, det her kræver måske lidt mere af Kurt.

For Kurt kan så til gengæld ikke få sit bureaukrat-job med at kontrollere hvem der er berettiget til den tidligere "folkepension" og hvem der kun er berettiget til den senere "folkepension".

Det er da træls for Kurt, men det sparer penge, som delvist kan være med til at finansiere omlægningen af AM-bidraget til pensionsopsparing.

Nu husker vi også fra historien at Kurt først kom på arbejdsmarkedet som 38-årig. Fordi han slentrede sig gennem studierne med masser af sabbatår og studiejobs i socialdemokraternes partiorganisation.

Nu er det jo synd at Kurt ikke har lige så mange år at spare op i som Karl, så Kurt får ikke mulighed for at trække sig tilbage lige så tidligt eller med lige så mange penge som Karl. Men det var jo Kurt selv som valgte at slentre. At nyde sine studieår og vente med at arbejde. Så det er vel retfærdigt nok

Og måske kan Kurt så finde et job i det private hvor han i kraft af sin uddannelse kan skabe mere værdi end han ellers ville have kunnet, og på den måde få en højere løn og indhente noget af det forsømte. Men han indhenter næppe Karl helt i  det her eksempel. Og det er jo retfærdigt nok. Kurt slappede af undervejs. Nu kan Karl så slappe lidt mere af til slut.

Alt i alt er mit forslag i mine øjne langt bedre end socialdemokraternes.

Med mindre da man ønsker at skabe mere ulighed for loven og mere bureaukrati. Hvis man ønsker det så er socialdemokraternes forslag klart bedre end mit.