Gå til hovedindhold

Leder: S-udspil undergraver folkepensionen og cementerer klasseskel

Har socialdemokraterne dårlig samvittighed?

Jeg ved det ikke.

Men deres forslag om at sende arbejdere tidligere på folkepension end andre borgere tyder lidt på det.

Forslaget virker ærligt talt lidt som et plaster på såret.

Sagen er den at socialdemokratiet i det store hele er blevet et parti ledet af akademikere.

Partiet har været med til at afskaffe mange af de ordninger som gavnede nedslidte borgere.

Og selvom eksempler på nedslidning forekommer i alle faggrupper, så er nedslidning ikke overraskende betydeligt mere udbredt i faggrupper hvor man hurtigt er ude på arbejdsmarkedet og har fysisk betonede jobfunktioner.

Det nager nok det gamle arbejderparti og dets ledere at man i den forstand vendte nogle af sine kernevælgere ryggen. Også selvom reformerne på mange måder gav god mening.

Nu forsøger man så at genvinde noget af den tabte tilknytning til arbejderklassen ved at forære den en trøstepræmie.

For lad os være ærlige: Folkepensionen er jo ikke ligefrem den største offentlige ydelse.

Hvad er folkepensionen mod de ordninger som socialdemokraterne over årene har været med til at afskaffe eller begrænse omfanget af:

Hvad er folkepensionen imod efterlønnen?

Hvad er den mod førtidspensionen?

Ja, beløbet er lavere ved folkepensionen. Og vil beløbet mon stige i takt med prisudviklingen efterhånden som en stadig større andel af danskerne bliver pensionerede?

Næppe.

Hvis socialdemokraterne slipper afsted med at give bestemte faggrupper fri sølle to-tre år før andre borgere, og få det til at ligne en sejr for arbejderne, så har pressen fejlet i Danmark.

Politikerne har forlængst tildelt sig selv langt mere favorable pensionsvilkår end den resterende del af befolkningen.

Nu kan man så splitte befolkningen op i grupper hvor nogen kan få folkepension før andre. Når først det er sket, er det nemmere at udhule ordningen yderligere og sænke beløbet lige så langsomt.

Som jeg har været inde på i et tidligere indlæg om hele det her store bluff-nummer, så reducerer forslaget ikke udbytningen af arbejderklassen.

Tværtimod cementerer den klasseskel. Helt konkret bliver befolkningen i forhold til grundlæggende ydelser nu delt op efter klasse.

Samtidig bliver der i det offentlige ansat flere og flere akademikere - især DJØF'ere - som skal sidde og administrere og kontrollere. Disse mennesker får en højere løn end arbejderne. Men sjovt nok ikke fordi de nødvendigvis udfører mere værdiskabende arbejde.

Det store antal akademikere ansat i det offentlige koster rigtigt mange penge. Samtidig er den danske befolkning aldrende. Så i den forstand er det jo meget "smart" hvad socialdemokraterne har gang i.

Jo flere man kan spise af med folkepension - eventuelt et par år tidligere end nogle andre - jo flere penge har man tilbage til det voksende bureaukrati.

Det lille trick  med at sige, "se lille ven, du får da pension før akademikeren" er bare grundlæggende usympatisk når man samtidig hæver pensionsalderen generelt så en arbejder stadig vil få en højere alder ved pensionering end førhen. Akademikeren får så bare en der er endnu højere.

Så i stedet for at se på de absolutte vilkår, så spiller man grupperne ud mod hinanden. Alt det er jo egentligt blot et konkret eksempel på tidens tiltagende brug af relativisering og identitetspolitik.

"Se du får lov at at gå på folkepension før akademikeren," siger man. Men man glemmer lige at fortælle at en arbejder har finansieret bureaukratiet gennem et af verdens højeste skattetryk gennem hele sit arbejdsliv.

Reelt er der tale om en form for udbytning hvor staten beskatter arbejderklassen - det der er tilbage af den - for at betale sin stadigt større hær af bureaukrater.

Socialdemokratiet ønsker ikke at gøre op med denne form for udbytning. Hvilket parti gør egentligt for alvor det?

Gjorde man det, ville der ellers blive mere til arbejderen.

Nej, i stedet for at lade arbejderen spare op og beholde mere af sin egen løn, vil man hellere beskatte ham maksimalt, så man kan betale for en stadigt mere omfattende offentlig administration og et umætteligt kontrol-apparat.

Og så spise arbejderen af med en ordning på den laveste ydelse - et par år før alle andre.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.