Der er ingen respekt for privatlivets fred længere.
Politikerne begyndte på det.
Det der med at mikromanage folks privatliv. Det der med at blande sig i hvordan forældre fordeler barsel mellem sig.
Man kan sige at politikerne i det mindste i en eller anden forstand har et demokratisk mandat. Selvom det på ingen måde rækker ind på det her område.
Men nu blander fagforeningerne sig også. Og de har absolut ingen legitimitet i spørgsmålet. De har ikke engang skyggen af demokratisk mandat. Nul!
Netop fagforeninger, som ellers hævder at være sat i verden for at passe medlemernes interesser, synes ofte at være mere interesserede i at blande sig i den stadigt mere omfattende politiske og bureaukratiske regulering af borgernes privatliv ned i mindste detalje.
Tag nu for eksempel fagforeningen Ledernes Hovedorganisation, Lederne, som længe har kørt en feministisk kampagne for at få flere kvindelige ledere.
Nu vil den elitære fagforening, og det er bare en fagforening til trods for det selvsmagende navn Lederne, blande sig i hvordan danskerne fordeler barslen.
Så længe målet er "mere ligestilling", så gælder alle midler jo som bekendt.
Man kan lave bullshit bingo over de ord som politikere og fagforeninger bruger, når de skal legitimere deres indgreb og overgreb mod privatlivets fred:
"Udnytte talentmassen" "Diversitet i ledelse" "flere kvinder på topposter" etc etc.
Man stopper aldrig op og spørger, jamen hvad med folks egne valg?'
Er det ikke noget folk selv må bestemme ude i familierne?
Er det trods alt ikke den enkelte familie som bedst kender sine egne konkrete forhold og dermed kan fordele barslen mest hensigtsmæssigt selv?
Der er også mange andre spørgsmål man springer over:
For eksempel har jeg endnu aldrig set en politiker eller fagforening spørge hvordan det påvirker sandsynligheden for skilsmisse når staten og fagforeninger går ind og blander sig i familiens private forhold.
Hvis fordeling af barsel virkelig er så afgørende for hvor mange kvindelige ledere Danmark har, som det påstås, så kunne man vel også forestille sig at fordeling af barsel påvirkede andre ting - såsom skilsmisseraten og dermed familieopløsning.
Eller at fordeling at barsel påvirkede hvordan barnet i den tidlige fase fik dækket sine behov - dels for modermælk, dels for sikker tilknytning og tryghed.
Sagen er den at fagforeninger, virksomheder og erhvervsorganisationer nok er temmelig ligeglade med de bivirkninger som deres indgreb i privatlivets fred måtte føre med sig.
Om det er gavnligt for børnene og familien og for mænd - det beskæftiger man sig slet ikke med. Det eneste som har fokus er "flere kvinder". Og det er vel at mærke kun en lille del af kvinderne. Dem som har store karriereambitioner om at blive ledere.
Alle andre skal så presses ind i samme skabelon for den lille gruppe af kvinders skyld. Det kalder vi for direktørfeminisme.
Disse organisationer har stirret sig fuldstændigt blinde på resultatligestilling – så om deres utidige indblanding også medfører flere skilsmisser, mere stress og jag og ulykkelige børn som ikke får dækket basale behov, det er næppe noget som fylder dem med bekymring.
Denne form for snævertsynethed er enormt kendtetegnende for den kampagne for "flere kvinder i ledelse" som Lederne har kørt.
Man er så monomant optaget af sit politiske mål at man fuldstændigt overser andre hensyn der måtte knytte sig an til de forandringer man kæmper for at påtvinge almindelige danske familier.
Ja, ledere er ofte målrettede og vil se resultater. Men de er ofte også hensynsløse og ensporede.
Vi mere tænksomme mennesker må hele tiden være varsomme når store og magtfulde interesseorganisationer som Lederne forsøger at påvirke udviklingen i samfundet i en bestemt retning.
Og være opmærksomme på de stemmer som ikke høres så ofte eller aldrig - nemlig børnenes og familiernes.