Primære faneblade

Antal

Ghita Nørby og den ævlende klasses savlende sykofanter

Foto: Thomas Petri / CC BY 3.0
Foto: Thomas Petri / CC BY 3.0
Grov Ghita Nørby nedlægger medie-Danmark i ugevis. Journalister har stadig ikke fået hovedet ud af egen røv.

Debatindlæg af Lennart Kiil

Ghita Nørby var sur og grov i et interview.

Og den snakkende klasse smider straks alt hvad den har i hænderne for at give dette en dybere mening - som egenligt blot er dens eget behov for anerkendelse:

"Se, mor - jeg kan sige noget klogt"

Hele slænget af overbetalte medie-pinger og medie-ponger med tilknytning til de statsstøttede mediemaskiner har været i vælten efter at en aldrende skuespillerinde har været grov i et interview på statskanalen radio24/7.

Der har været en himlen og en stimlen, og folk er nærmest faldet over benene på hinanden for at vise over for kollegaerne - de andre i den overdimensionerede og statsstøttede snakke-medieklasse - hvem der kunne sige noget klogt om at en dramaqueen havde været drama queen i et interview.

Der må være enormt mange i den ævlende klasse som bærer rundt på et mindreværdskompleks overfor skuespillere.

Sidste gang vi var vidner til et lignende massehysteri i den ævlende klasse, var da metoo-bølgen rullede.

Der var det også nogle skuespillere som havde sagt nogle ting, og straks var alle de ævlende får i medieklassen på nakken af hinanden for at sole sig i hinandens anerkendelse ved fuldstændig ukritisk at bakke op om noget der kom ud af munden på nogle skuespillere.

Uden nogen som helst tanke for den bredere sammenhæng eller konsekvenser.

Det værste er næsten at medieklassen er bedst og stærkest når den er hysterisk og hylende.

Behovet for at vise sig frem for andre ligesindede er så enormt at det skyder enhver selvstændig tanke til side.

Men det er ikke mindst når de mange snakkende mennesker med tydelige krumspring og dårligt kamufleret navlepilleri skal vise sig at de er mest energiske.

Evig og altid handler det om at vise sig overfor de andre hvor dygtig og klog man er fordi man kan sige det rigtige og tage sine cues fra skuespillerne.

Når den her verdens idoler svinger takt-stokken, så kaster fjolserne i medieklassen alt de har i hænderne og danser i takt med hinanden.

Den, som tager sin lærdom fra skuespillere eller disses servilt savlende sykofanter, er komplet idiot.

Men det er der vi er i Vesten. Alt for meget spejles gennem medieklassens selvoptagethed.

Mediernes evige dans om guldkalven er ulidelig for det tænkende menneske.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis
Seneste ændring: 
16/03/2019 - 08:32

Indhold på tværs af FOLKETS

Senest

Udgivet for
Udgivet for
Udgivet for

Nedtælling