Gå til hovedindhold

Ekstra Bladets "debatmøde" om ligestilling var en farce

D. 4. april 2019 afholdte Ekstrabladet et såkaldt debatarrangement i København med titlen "Løgnen om ligestillingen". Jeg overværede mødet som en del af publikum.

Siden 2011 har Karen Bro været chefredaktør på Ekstrabladet. Hun har markant feministiske holdninger, og det præger selvfølgelig et sådant møde, når hun er arrangør og vært for mødet.

Der var ingen tvivl på forhånd om hvad mødets konklusion ville blive. Det fremgik allerede af overskriften på mødet: "Løgnen om ligestillingen". Præmissen var at vi ikke har ligestilling, og de der påstår at vi har det, lyver. Ligestiling kommer ikke af sig selv, hed det.

De indbudte talere omfattede ikke personer, som ville modsige dette, og der var ikke afsat ret meget tid til spørgsmål fra salen.

Så der var altså i realiteten IKKE tale om et debatmøde - modstridende opfattelser blev ikke holdt op mod hinanden. Der var heller ikke de store muligheder for, at afvigende opfattelser kunne komme til orde på nogen anden måde.

Det hedder i Ekstrabladets artikel, at lokalet

"var fyldt godt op. Især med debatlystne og ligestillingsinteresserede kvinder, men blandt de fremmødte kvinder også - måske endda overraskende - mange mænd.

Mændene havde dog efterladt debatlysten derhjemme, og stort set hver eneste gang publikum havde mulighed for at stille spørgsmål til eftermiddagens talere, var det en kvinde, der greb mikrofonen."

Dét er så fordrejet, at det nærmest er løgn. Den allerførste spørger der fik ordet, var en mand. Men i øvrigt var der afsat minimal tid til spørgsmål fra salen.

De to mænd, jeg fulgtes med til mødet, opgav på forhånd enhver ide om at stille spørgsmål - de vidste på forhånd, at det ville være omsonst. Jeg selv, derimod, rakte som en af de eneste i salen hånden højt og tydeligt op i samme øjeblik, ordet blev givet frit, godtroende som jeg var. Fik jeg ordet? Nej, da.

Jeg fik efterhånden en lurende mistanke om, at det var arrangeret på forhånd, hvem af tilhørende der skulle få lov at have ordet. I hvert fald kom der ingen kritiske spørgsmål fra salen efterfølgende.

Samtidig med at mødet blev afholdt, var der en live-debat på nettet.

Det er påfaldende, når man scroller ned igennem debat-kommentarerne dér, at de første mange kommentarer ALLE er skrevet af mænd og ALLE kritiserer det der blev sagt på mødet. Dét blev næsten ikke refereret under mødet. Ekstrabladets journalister har set den debattråd; men det forhindrer ikke de selv samme journalister i at give os det indtryk, at ingen mænd havde lyst til at debattere emnet.

Alle deltagere i mødet fik udleveret et lille kort, hvor man kunne give sin mening til kende og derefter aflevere kortet ved udgangen. Jeg viser en kopi af kortet. På kortet står der meget pænt: "Ligestilling skal på dagsordenen, og løsninger skal findes i fællesskab."

(artikel fortsætter under bilag)

[[{"fid":"3736","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Scan af Kåre Fog","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Scan af Kåre Fog","field_billede_navn[und][0][value]":"Scan af Kåre Fog","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Scan af Kåre Fog","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Scan af Kåre Fog","field_billede_navn[und][0][value]":"Scan af Kåre Fog","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Scan af Kåre Fog","title":"Scan af Kåre Fog","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

Karen Bro lovede meget pænt, at hun personligt ville læse alle afleverede kort.

Da jeg gik, var den beholder inddraget, som kortene skulle lægges i. I stedet gav jeg (og en del andre) mit svarkort direkte i hånden på Karen Bro. Så hun må have læst det.

Jeg skrev at jeg var uenig i udsagnet om at "Debatdanmark er mandsdomineret". Når det gælder debat om ligestilling, har mænd svært ved at komme til orde. Avisen bør også lade mænds stemme høre - det vil fremme ligestillingen.

Det er jo helt i tråd med den fine formulering på kortet: "Løsninger skal findes i fællesskab".

Men hvad sker der? I avisens reportage påstår man, at mænd ikke havde lyst til at debattere, og at næsten kun kvinder greb mikrofonen. Sikke en løgn. Sagen er: Næsten kun kvinder fik lov at få mikrofonen.

Dernæst ignorerer avisens artikel 100 % det, som deres læsere har skrevet på live-debatten. Debatten dér gik 180° imod hvad Karen Bro ønskede, og så er det klart, at avisen vælger at ignorere det.

Jeg har oplevet det her ret mange gange før:

Feminister m/k taler om, at mænd ikke blander sig nok i debatten og spørger: Hvor bliver mændene dog af? Hvorfor hører vi ikke fra dem? Når de siger det, så lyver de. De selvsamme personer, som siger sådan, afviser alle de mænd, der mener noget andet end dem selv, og forhindrer dem i at komme til orde.

Det bliver stadig mere klart, at der er tale om en magtkamp, hvor feministiske kvinder (og deres mandlige hjælpere) er ved at erobre den offentlige sfære. De forhindrer alle, der mener noget andet end dem selv, i at komme til orde. De får magten ved at få informationsmonopol. Derfor er det vigtigt, at der er medier som Folkets Avis som forsøger at bryde hul i dette monopol.

Ligestilling og alt det der halløj
Kåre Fog er biolog og forfatter