Gå til hovedindhold

80 procent af danske journalister stemmer rød blok

Indsendt af Lennart
Danske journalister er de mest venstreorienterede i Skandinavien

Det var Danmarks Radio selv der for godt syv år siden bragte nyheden om at

80 procent af danske journalister stemmer på R, S, SF og Ø

"Dansk [sic] journalister er de mest venstreorienterede i Skandinavien," lød det videre i brødteksten.

Har dette mønster ændret sig markant på syv år?

Næppe. Der er kommet et par mere højreorienterede netaviser til, men i det store hele sidder DR og de gamle "private" medier på "oplysningen" af det danske folk.

Op til en valgkamp er det relevant at spørge hvad det betyder for hele framingen af valgkamp og politik, at 8 ud af 10 danske journalister stemmer rød blok.

Det er temmeligt oplagt, at det betyder en del. Dels giver det politkerne i rød blok nogle direkte fordele i forhold til at få deres budskaber ud.

Men der er også en indirekte effekt som sandsynligvis har større betydning.

For hvilke temaer vælger presse at sætte i fokus?

Vælger pressen at skabe et billede af sundheds- og omsorgssektorer som udsultede?

Eller vælger pressen at fokusere på de miserable forhold som selvstændige bydes her i landet?

Nok mest det første ikke. Og på den måde styrer pressen i høj grad den overordnede debat op til valget.

Og så er det altså et problem for demokratiet og folkeoplysningen at danske journalister så markant stemmer til venstre for midten.