Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

319

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Faktatjek: DR og Politiken udlagde forskning i familieformer alt for unuanceret

Screenshot fra DR.dk til dokumentation

Screenshot fra DR.dk til dokumentation

Kåre Quist gav den som overdommer - men han tog forskningen til indtægt for noget som den ikke viser. Og da slet ikke så entydigt som der blev lagt op til.

Danmarks Radio undlod helt at informere seerne om omfattende forskning som stred imod den ensidige udlægning

Lukket

DR og Politiken udlægger forskning alt for unuanceret.

Det sker i forbindelse med en valgudsendelse hvor fungerende formand for Kristendemokraterne er i studiet.

Kåre Quist: "Og jeg spørger fordi at der er faktisk - og det er noget relativt nyt - forskning på området nu. Og den viser at børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt - og har det præcist lige så godt som andre børn."

Link til udsagnet.

Herefter citerer Kåre Quist professor i psykologi Susan Golombok og henviser til en artikel fra Politiken:

De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn.

Citatet leveres med følgende kommentar fra Kåre Quist: "Det er et ret stort studie der ligger til grund".

Nu spørger Kåre Quist så Isabella Arendt:

"Så hvorfor går du egentligt så meget op i den her ret til en, ja en far og en mor og ikke en far og en far eller en mor og en mor, når de tørre tal - forskningen - viser at det betyder ingenting i forhold til barnets trivsel."

Men er det korrekt at

  1. Forskningen "viser at børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt - og har det præcist lige så godt som andre børn."

  2. Og er det korrekt at "de tørre tal" viser at familieformerne under behandling her "ingenting betyder i forhold til barnets trivsel"?

Lad os samlet kalde den udlægning af forskningen, som Politiken og Kåre Quist i DR-regi står på, for "ingen forskel"-hypotesen.

Er det korrekt at forskningen understøtter denne så entydigt som der lægges op til?

Nej.

Jeg har set nærmere på feltet. Og så entydig er forskningen langt fra.

Overordnet kan man sige at hovedparten af de foreliggende kvalitative undersøgelser umiddelbart understøtter Kåre Quists udlægning - at der ingen forskel er.

Men disse kvalitative undersøgelser er kendetegnet ved meget små prøvestørrelser, der er ofte ikke brugt stikprøver og ofte er der ikke engang en kontrolgruppe med i undersøgelserne.

Faktisk er de fleste af disse undersøgelser så små at der skal meget store forskelle til før der kan konkluderes en statistisk betydningfuld forskel på så lille et datagrundlag.

I den forstand kan man ikke blive overrasket over at disse små, kvalitative studier ikke finder nogen forskel af betydning.

Blandt de større kvantitative undersøgelser er billedet mere broget. Her er prøvestørrelserne store nok til at man kan udlede noget af statistisk betydning. Og en væsentlig del af disse undersøgelser peger i retning af at der faktisk er forskelle.

For at det ikke skal blive alt for omfattende vil jeg her fokusere på en specifik påstand som er blevet undersøgt grundigt i et omfattende dataset:

"børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt [...] som andre børn."

På baggrund af undersøgelse af et stort canadisk dataset sammenfatter økonomen Douglas W. Allen i 20131:

Children living with gay and lesbian families in 2006 were about 65 % as likely to graduate compared to children living in opposite sex marriage families. Daughters of same-sex parents do considerably worse than sons.

Dette er i direkte modstrid med den udlægning som Kåre Quist fører frem.

Konklusion:

Som minimum burde Kåre Quist og Danmarks Radio have fortalt seerne at der er store undersøgelser som peger på at der faktisk er forskelle. Men det undlod men helt - og efterlod i stedet seeren med det indtryk af videnskaben på området var entydig og afgjort.

Med tiden vil der komme flere data på bordet som kan gøre os klogere på hvilke fordele og ulemper de forskellige familieformer har på hvilke områder i forhold til børn. Men det er alt for tidligt og unuanceret at konkludere at der bare "ingen forskelle" er.

For dem som har lyst er her nogle af de undersøgelser som er for og imod hypotesen om "ingen forskel". Langt hovedparten af de små undersøgelser kommer som nævnt ikke overraskende frem til "ingen forskel". Mens de store kvantitative undersøgelser typisk finder frem til betydelige forskelle på forskellige områder.

Familieformers betydning for børn, baseret på Allen (2013). Nyere tal tilføjet.
Studie Tilfældig Prøvest. Kontrolgr.
Bailey et al. (1995) Nej 55 Ingen
Flaks et al. (1995) Nej 30 30
Patterson (1995) Nej 26 Ingen
Tasker et al. (1995) Nej 25 21
Golombok et al. (1996) Nej 25 21
Sarantakos (1996) Nej 58 116
Brewaeys et al. (1997) Nej 30 68
Golombok et al. (1997) Nej 30 83
Chan et al. (1998a) Nej 30 16
Chan et al. (1998b) Nej 55 25
McNeill and Rienzi (1998) Nej 24 35
Patterson et al. (1998) Nej 37 Ingen
Gershon et al. (1999) Nej 76 Ingen
Gartrell et al. (1999) Nej 84 Ingen
Dundas et al. (2000) Nej 27 Ingen
Gartrell et al. (2000) Nej 84 Ingen
Barrett et al. (2001) Nej 101 Ingen
Chrisp (2001) Nej 8 Ingen
Patterson (2001) Nej 37 Ingen
Fulcher et al. 2002) Nej 55 25
Vanfraussen et al. (2002) Nej 24 24
Golombok et al. (2003) Nej 39 134
Bos et al. (2004) Nej 100 Ingen
Patterson et al. (2004) Nej 33 33
Stacey (2004) Nej 50 Ingen
MacCallum and Golombok (2004) Nej 25 76
Wainright et al. (2004) Ja 44 44
Gartrell et al. (2005) Nej 84 Ingen
Leung et al. (2005) Nej 47 111
Scheib et al. (2005) Nej 12 17
Stacey (2005) Nej 50 Ingen
Wainright et al. (2006) Ja 44 44
Wright et al. (2006) Nej 156 Ingen
Bos et al. (2007) Nej 99 100
Goldberg (2007) Nej 46 Ingen
Balsam et al. (2008) Nej 281 55
Bos et al. (2008) Nej 63 Ingen
Bos et al. (2008) Nej 152 Ingen
Fairlough (2008) Nej 67 Ingen
Fulcher et al. (2008) Nej 33 33
Goldberg et al. (2008) Nej 30 Ingen
Oswald et al. (2008) Nej 190 Ingen
Rothblum et al. (2008) Pop. 475 Ingen
Rivers et al. (2008) Ja 18 18
Sutfin et al. (2008) Nej 29 28
Wainright and Patterson (2008) Ja 44 44
Bos (2010) Nej 36 36
Gartrell and Bos (2010) Nej 84 93
Lehmiller (2010) Nej 68 86
Power et al. (2010) Nej 455 Ingen
Rosenfeld (2010) Ja 3.502 > 700.000
Regnerus (2012) Ja 248 2.988
Allen et al. (2013) Ja 8.632 1.189.833
Sullins (2015) Ja 512 207.007

  1. Allen, D.W. Rev Econ Household (2013) 11: 635. ↩︎

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

29/05/2019 - 13:03

Seneste ændring: 

29/05/2019 - 13:23

Typer: 

Faktatjek

Emner: 

politik

Personer: 

Kåre Quist

Organisationer: 

Danmarks Radio, Politiken

Serier: 

Den herskende klasse

Temaer: 

Del eller citer med linket her

MediaCreeper