Faktatjek: DR og Politiken udlagde forskning i familieformer alt for unuanceret

DR og Politiken udlægger forskning alt for unuanceret.

Det sker i forbindelse med en valgudsendelse hvor fungerende formand for Kristendemokraterne er i studiet.

Kåre Quist: "Og jeg spørger fordi at der er faktisk - og det er noget relativt nyt - forskning på området nu. Og den viser at børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt - og har det præcist lige så godt som andre børn."

Link til udsagnet.

Herefter citerer Kåre Quist professor i psykologi Susan Golombok og henviser til en artikel fra Politiken:

De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn.

Citatet leveres med følgende kommentar fra Kåre Quist: "Det er et ret stort studie der ligger til grund".

Nu spørger Kåre Quist så Isabella Arendt:

"Så hvorfor går du egentligt så meget op i den her ret til en, ja en far og en mor og ikke en far og en far eller en mor og en mor, når de tørre tal - forskningen - viser at det betyder ingenting i forhold til barnets trivsel."

Men er det korrekt at

1. Forskningen "viser at børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt - og har det præcist lige så godt som andre børn."

2. Og er det korrekt at "de tørre tal" viser at familieformerne under behandling her "ingenting betyder i forhold til barnets trivsel"?

Lad os samlet kalde den udlægning af forskningen, som Politiken og Kåre Quist i DR-regi står på, for "ingen forskel"-hypotesen.

Er det korrekt at forskningen understøtter denne så entydigt som der lægges op til?

Nej.

Jeg har set nærmere på feltet. Og så entydig er forskningen langt fra.

Overordnet kan man sige at hovedparten af de foreliggende kvalitative undersøgelser umiddelbart understøtter Kåre Quists udlægning - at der ingen forskel er.

Men disse kvalitative undersøgelser er kendetegnet ved meget små prøvestørrelser, der er ofte ikke brugt stikprøver og ofte er der ikke engang en kontrolgruppe med i undersøgelserne.

Faktisk er de fleste af disse undersøgelser så små at der skal meget store forskelle til før der kan konkluderes en statistisk betydningfuld forskel på så lille et datagrundlag.

I den forstand kan man ikke blive overrasket over at disse små, kvalitative studier ikke finder nogen forskel af betydning.

Blandt de større kvantitative undersøgelser er billedet mere broget. Her er prøvestørrelserne store nok til at man kan udlede noget af statistisk betydning. Og en væsentlig del af disse undersøgelser peger i retning af at der faktisk er forskelle.

For at det ikke skal blive alt for omfattende vil jeg her fokusere på en specifik påstand som er blevet undersøgt grundigt i et omfattende dataset:

"børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt [...] som andre børn."

På baggrund af undersøgelse af et stort canadisk dataset sammenfatter økonomen Douglas W. Allen i 2013¹:

Children living with gay and lesbian families in 2006 were about 65 % as likely to graduate compared to children living in opposite sex marriage families. Daughters of same-sex parents do considerably worse than sons.

Dette er i direkte modstrid med den udlægning som Kåre Quist fører frem.

Konklusion:

Som minimum burde Kåre Quist og Danmarks Radio have fortalt seerne at der er store undersøgelser som peger på at der faktisk er forskelle. Men det undlod men helt - og efterlod i stedet seeren med det indtryk af videnskaben på området var entydig og afgjort.

Med tiden vil der komme flere data på bordet som kan gøre os klogere på hvilke fordele og ulemper de forskellige familieformer har på hvilke områder i forhold til børn. Men det er alt for tidligt og unuanceret at konkludere at der bare "ingen forskelle" er.

For dem som har lyst er her nogle af de undersøgelser som er for og imod hypotesen om "ingen forskel". Langt hovedparten af de små undersøgelser kommer som nævnt ikke overraskende frem til "ingen forskel". Mens de store kvantitative undersøgelser typisk finder frem til betydelige forskelle på forskellige områder.