Den anden dag afleverede jeg min søn i skole. Vi var begge våde for det regnede.
Det medførte både spørgsmål og medfølende blikke fra elever og forældre. De andre blev jo kørt i bil og kom dermed tørre frem.
Men med verdens højeste skatter på biler, må en "fattig" selvstændig mediemand som mig nøjes med cyklen. Alligevel er jeg jo heldig at jeg bor i et land som Danmark.
For der er lande i verden med rigtig fattigdom. Det slog mig da jeg gennemblødt cyklede hjemad efter den akavede aflevering.
På vejen hjem stødte jeg nemlig på en valgplakat fra Enhedslisten.
"Fattigdom skal være fortid"
Lød det selvsikkert og forhåbningsfuldt på plakaten.
Betyder det så at Enhedslisten vil sænke afgifter og skatter på biler så også en mindrebemidlet selvstændig og iværksætter som undertegnede får råd til et motoriseret køretøj?
Eller skal det forstås på den måde at Enhedslistens politik i mere bred forstand vil føre til afskaffelse af fattigdom?
Som sagt er jeg heldig at bo i Danmark. Og jeg klarer mig nok uden bil.
Men der findes lande i verden hvor Enhedslistens politik faktisk er gennemført i praksis. Og disse lande er alle uden undtagelse enormt fattige.
Venezuela er et nyligt eksempel på at land som var kommet på fode, og som var rigt på naturressourcer - men som socialismen nu har kørt fuldstændigt i sænk.
Her sulter folket. På grund af socialismen.
Og så fisker Enhedslisten stemmer på en fortælling om at de "gør fattigdom til fortid". Selvom det er lige præcist socialismen Enhedslisten vil have.
Hvis "fattigdom skal være fortid", så skal man da stemme på alt andet end Enhedslisten.
Socialismen - også i Enhedslistens mere eller mindre parlamentariske udgave - gør ikke fattigdom til fortid. Den gør fattigdom til nutid.