Medierne forbinder ofte populisme med højrefløjen.
Men i Danmark er populisme i mindst lige så høj grad et venstrefløjsfænomen.
En dygtig populist er Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.
Populisme handler i høj grad om at love vælgerne lette løsninger.
Love at man giver dem det, de gerne vil have. SF vil gerne af med biler, og man forestiller sig - sikkert med en vis ret - at især unge mennesker gerne vil have flere fester.
Spørgsmålet er om ikke festerne bliver bedre hvis de unge selv laver dem.
At love "flere fester, færre biler" er politisk plat. Det er ganske enkelt et forsøg på at købe sig til popularitet med tomme løfter og være ung med de unge.
At biler er nødvendige for mennesker til daglig og at fester per defintion ikke er dagligdag, det glemmer man behændigt.
Et slogen som "flere fester, færre biler" er i virkeligheden tømt for reelt indhold. Men det lyder godt i manges ører.
"Årrh hvad, mand? Hende der Dyhr hun vil have flere fester. Det vil jeg eddermame også!"
Bøvs og prut.
Det er urban populisme efter laveste fællesnævner.
Men ok, i København skal SF jo også tage kampen op mod Enhedslistens enorme popularitet.
Og i den sammenhæng virker SF jo lidt kedelig og tam.
Jeg tvivler på at "flere fester (bøvs!)" ændrer ret meget på det.