EU's embedsmænd plejer at være om ikke grå og tilbagetrukne, så i hvert fald det, som ligner.
Men sådan forholder det sig langt fra, når man møder dem efter arbejdstid.
Det er de færreste udenlandsdanskere, som ikke på et eller andet tidspunkt søger bekendtskab med andre udlændinge, som fast har bosat sig udenfor hjemlandet.
En række organisationer tilbyder i den forbindelse forskellige former for arrangementer for udlændinge, som opholder sig af kortere eller længere varighed væk fra de hjemlige himmelstrøg – og blandt dem er Internations.
Denne organisation så dagens lys tilbage i 2007, og har hurtigt vokset sig stor med mere end 1 million medlemmer over det meste af verden.
Blandt stederne, hvor Internations har afdelinger, er det som man i Belgien gerne omtaler som Europas hovedstad: Bruxelles.
Internations opbygning, der også kendes fra andre europæiske storbyer, har fokus på det mere uformelle samvær over lidt at spise og drikke – hvilket i Belgien vil sige først og fremmest via noget af det mørke øl, som landet er særdeles berømt for.
Sådan var det også, da Folkets Avis denne sommer lagde vejen forbi Bruxelles for her blandt andet at researche, hvordan man fra EU-systemets side forsøger at finde frem til de 45 milliarder kroner, der hvert år tilsyneladende forsvinder sporløst.
Efter nogle belgiske øl: Embedsmændenes facader falder
Mens det viste sig at være en besværlig opgave, blandt andet som følge af at undersøgerne hos antisvindelenheden OLAF fast ser ud til at gå tidligt på weekend.
Så var der anderledes aktivitet blandt EU's embedsmænd hos den lokale Internations-afdeling. I løbet af de dage Folkets Avis var i Bruxelles, kunne man her løbe ind i de ellers så officielle embedsmænd flere aftener til langt ud på natten – også selv om programmet ellers stod på arbejde dagen efter.
Mens andre faggrupper måske ville bruge lejligheden til at tale om alt andet end arbejde, var det ikke ligefrem tilfældet for EU-bureaukraterne.
Således blev aftenerne og nætterne sammen med dem brugt på at diskutere først og fremmest Brexit, hvor holdningen måske ikke så overraskende var, at England ville komme til at betale dyrt for, at man havde stemt for at forlade EU-samarbejdet.
Når man talte med embedsmændene uden filter lå det også mere end mellem linjerne, at de ville gøre det ekstra svært for englænderne at få en fornuftig afsked med EU.
Vel og mærke ved at gøre en række lavpraktiske problemer så besværlige som mulige – hvilket flere embedsmænd sidst på aftenen og først på natten fint mente at de kunne give en hjælpende hånd med.
Forespurgt om de der så derved ikke legede politikere uden at være valgt, lød svaret at det måtte andre vurdere.