Gå til hovedindhold

Hold kæft og betal

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Morten Østergaard vil for h...... ikke høre på kritik af udnævnelsen af en højgravid til minister.

De radikales leder Morten Østergaard er sur fordi nogen har kritiseret den nye regering for udnævnelsen af af en højgravid til en ministerpost. Noget der koster skatteyderne kassen.

Så han skriver på twitter

Det var dog ufatteligt. Lad nu for h..... Joy Mogensen blive mor i fred og omgærdet af privatlivets fred. Stil hende til regnskab for regeringens kulturpolitik. Spørg, hvad hun vil med kunsten. Men det er 2019 – hendes familieliv er og bli'r hendes egen sag,

Lad hende være i fred? Hvis tanken var at lade "Joy Mogensen blive mor i fred og omgærdet af privatlivets fred" var det så skide smart at give hende en ministerpost i højgravid tilstand op til fødslen?

Nej vel.

Men i stedet for at placere ansvaret for denne misere hos Mette Frederiksen, hvor det hører hjemme, så går Morten Østergaard efter budbringeren - og forsøger at eliminere den berettigede kritik som har været af udnævnelsen.

Altså man udnævner en kvinde som står på tærsklen til at skulle på barsel til minister - og når nogen så siger at det virker da lidt mærkeligt, så angriber man den som siger det oplagte i stedet for at sige at det var udnævnelsen som var problemet - og ikke den som påpeger at kejseren ingen klæder har på.

Det Morten Østergaard egentligt her siger til de mange skatteydere som har kritiseret den unødvendige ekstraudgift, som den her udnævnelse medfører, er:

Hold kæft og betal.

Borgernes opgave er efterhånden bare at agere skattekvæg så den urbane overklasse - som både Mette Frederiksen, Morten Østergaard og Joy Mogensen tilhører - kan leve i sus og dus på andres bekostning.

Men naturligvis skal vi ikke bare acceptere at betale og se ellers holde kæft med vores kritik af politikernes dårlige disponering med vores midler.

Og vi skal heller ikke falde for de her underlødige tricks som Morten Østergaard laver, hvor han skifter ansvaret fra den som udnævner over på den som kritiserer.

I øvrigt:

Joy Mogensen har fra starten selv blandet det private og det politiske sammen. Og netop promoveret sig på sit solomoderskab - noget som sandsynligvis var medvirkende til at hun overhovedet fik ministerposten i første omgang.

Så fri os fri din forargelse, Morten.

Det er skatteyderne som har grund til at være utilfredse her, ikke dig eller andre i den urbane overklasse som udbytter dem.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.