Gå til hovedindhold

Skide smart: "For en mand, der foretager juridisk kønsskifte til kvinde, vil der ske bortfald af værnepligt"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Forpligtelser og begrænsninger - det er to ord som ikke rimer godt med tidsånden.

Tværtimod er vi nu kommet dertil hvor man anser det for fordelagtigt at indrette alting så vi mennesker er så lidt forpligtede som muligt.

Det tror man så er frihed - men frihed fra virkelighedens betingelser er frihed på nogle andres bekostning. Og det er ikke ægte frihed. Men det bliver for meget at komme omkring her.

I stedet vil jeg forholde mig til det konkrete i at regeringen vil lade børn vælge deres eget køn - og skifte personnummer. De sidste cifre i personnummeret er statens måde at definere os på som køn:

Et ulige nummer er hankøn, et lige nummer er hunkøn.

Kan man overhovedet vælge sit køn? Er det ikke noget som er givet? Noget som man er født med?

Nå, tilbage til hovedsporet.

Har regeringen overvejet de praktiske følger af at overlade det til den unge selv at bestemme sit køn og sin klassificering af dette i det statslige system?

Der er i hvert fald tidligere blevet gjort overvejelser i et notat udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet for knap fem år siden. Her står at læse:

Det kan også nævnes, at værnepligtsloven indebærer, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt. For en mand, der foretager juridisk kønsskifte til kvinde, vil der ske bortfald af værnepligt. Den omvendte situation indtræder for en kvinde, der foretager juridisk kønsskifte til mand.

Det betyder at man ikke blot kan vælge køn, men også hvilke forpligtelser og rettigheder man har. Det kan man nu til- og fravælge efter forgodtbefindende.

Mener en dreng for eksempel at det er urimeligt at han skal aftjene værnepligt (selvom de andre drenge skal), så kan han skifte over til pige.

Mener en pige omvendt at det er uretfærdigt at hun slipper for værnepligt, så kan hun skifte over til dreng og blive indkaldt.

Så kan man spørge om det overhovedet længere giver mening at have en kønsspecifik værnepligt.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.