Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
Hele spørgsmålet om transkønnede er interessant fordi implikationerne er så vidtrækkende.
For eksempel kan drenge nu slippe for værnepligt hvis de føler sig som piger og får et såkaldt juridisk kønsskifte.
Når et stigende antal gør det, så pålægger disse drenge, som nu bliver kvinder i lovens forstand, den resterende gruppe af drenge, som vælger at forblive mænd som voksne, ekstra forpligtelser ved at frasige sig deres egne.
En anden ting er når transkønnede kræver at omverdenen skal tiltale dem som det køn de selv føler sig som - ikke som det køn de er.
Dette kan virke uskyldigt. Omend ganske umodent og infantilt.
Men i virkeligheden er kravet jo at alle andre - og ikke bare de transkønnede selv - sætter de transkønnedes følelser over den objektive virkelighed.
Personligt Vil jeg da som hovedregel gerne imødekomme en opfordring fra en person om at tiltale dem på en måde som strider med realiteterne. Men hvor langt skal vi gå?
Jeg har allerede nævnt spørgsmålet om værnepligt.
Hvad med sport? Der er allerede en del eksempler på transkønnede som kan dominere i kvindesport. Og det kan de jo netop ofte fordi de objektivt er mænd. At de føler sig som kvinder, virker ikke som en rimelig grund.