Gå til hovedindhold

Læge med 21 års erfaring: "Jeg har ALDRIG mødt et barn, hvor jeg var i tvivl om det biologiske køn"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

I gårsdagens sene Deadline var der diskussion mellem fire politikere fra henholdsvis Alternativet, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige.

Emnet var lovforslaget om hvorvidt børn, der endnu ikke er gamle nok til at bestemme egen sengetid, skal kunne beslutte sig for juridisk kønsskifte.

Det udviklede sig til en bredere diskussion om køn og identitetspolitik.

Det var en lidt trist oplevelse at opleve de to venstrefløjspolitikere:

Vi lever i en tid, hvor intet må betragtes som værende normalt. Det faktum, at der findes to køn, er åbenbart også til debat.

Der findes mennesker, der har anden kønsidentitet og det skal naturligvis respekteres, men det ændrer ikke ved, at der findes to køn og, at det er det normale.

Ja, de to køn er faktisk selve fundamentet for artens overlevelse.

Så fødes der indimellem børn, hvis køn ikke umiddelbart kan bestemmes.

Der fødes en sjælden gang også børn med hjertemisdannelser. Man kan vel godt sige, at medfødt hjertemisdannelse ikke er en normal tilstand, uden dermed at fælde en værdimæssig dom over de pågældende?

Enhedslistens repræsentant brugte som argument mod den gængse kønsopfattelse, at det for en procent af alle nyfødte ikke er muligt at bestemme kønnet.

Jeg tror ikke på dette tal, men det er sandt, at det indimellem kan være vanskeligt at bedømme køn ved fødsel. Ofte vil et dog være muligt senere.

Jeg har arbejdet 6 mdr på børneafd. 6 mdr på gynækologisk/obstetrisk afd. 6 mdr på Bornholms Hospital, hvor undersøgelse af nyfødte var en del af jobbet.

Desuden har jeg sammenlagt arbejdet i næsten 21 år i almen praksis (praktiserende læge). Jeg har således set mange tusinde børn. Jeg har ALDRIG mødt et barn, hvor jeg var i tvivl om det biologisk køn.

De to venstrefløjspolitikere plæderede også for, at rettigheder for de mange forskellige kønsidentiteter (hvor der opereres med 30-70 forskellige) skulle være noget, samfundet og flertallet skulle gå meget mere op i:

Skolelærerne skal undervises i det.

Trænere i sportsklubber (et frivilligt og ulønnet arbejde, og som det er vanskeligt at finde folk til), skal på skolebænken og indtænke det i fodboldtræningen.

Der blev snakket om kønsfrie toiletter.

Har I nogensinde set et offentligt herretoilet? Lad os se, hvor længe kvinderne finder sig i at dele toilet med mændene.

Skal en mand/dreng med tissemand have lov til at klæde om sammen med kvinderne/pigerne, selvom pigerne måtte føle det grænseoverskridende og ubehageligt? Hvis rettigheder har første rang?

Der verserer faktisk en sag, hvor en mand ikke ville finde sig i at klæde om alene. Han ville klæde om med kvinderne, som imidlertid ikke ønskede ham i omklædningsrummet.

Danmark og omkringliggende lande er nogle af verdens mest frie. Officielt er enhver diskrimination forbudt, selvom der altid findes idioter, der ikke overholder dette.

Folk kan tage den identitet på sig, de ønsker. De kan dyrke den sexualitet, de ønsker. Blot de ikke skader andre.

Vi skal blot få årtier tilbage, før det var helt anderledes. Hvor homosexualitet var forbudt og, hvor der åbenlyst blev diskrimineret og praktiseret berufsverbot.

I dag er der en generel accept af anderledes seksualitet og kønsidentitet. De fleste danskere er ligeglade med dine præferencer. Det er dit valg.

Det kan imidlertid hurtigt ændre sig, hvis dette ekstreme vås fortsætter. Der er efterhånden en del i min omgangskreds, som er ved at have fået nok af dette vanvid.

Jeg tror, at det er en generel følelse blandt mange mennesker og det er ikke umuligt, at der på et tidspunkt kommer en modreaktion, når folk har fået nok.

Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at børn nu også skal tages som gidsler for identitetspolitiken. At det er det dybere formål med dette forslag.

Måske skulle man overveje, hvorfor der efterhånden er så mange børn, der har problem med angst, indlæring, bogstavsdiagnoser og identitet.

Det er iøvrigt barokt, at den venstrefløj, der kæmper for disse sager, også som et af sine kardinalpunkter har import af en religion, der opererer med døds- piske eller fængselsstraf for homoseksualitet. Men sådan er der jo så meget.

Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.