Særlige rådgivere, konsulenter med politisk tilknytning, spin-doktorer, kommunikations-eksperter.
PAMPERE!
Vi behøver ikke alt for mange ord til at forklare hvad der foregår med den nye S-regering.
Man er opsat på at sætte ny rekord i nepotisme og pamperi. Og man er allerede godt på vej i mål.
Mette Frederiksen førte an ved at ansætte et rekordhøjt antal personlige bekendte i million-stillinger. Som "særlige rådgivere".
Nu følger Trine Bramsen og andre ministre efter i samme fodspor. Der kommer hele tiden flere "særlige rådgivere" til.
Faktisk er det lidt en hån mod sproget at kalde dem "særlige" – for de er helt almindelige nu, disse "rådgivere". De render rundt i røven på enhver socialdemokrat med respekt for sig selv.
Som borger er man naturligvis til grin. Tvunget til at betale for det her mere eller mindre selvbestaltede elevråd af venner og veninder med kronisk vokseværk.
Inden valget var der ingen grænser for hvad Mette og hendes kommende ministre ville gøre for det danske folk.
Men så snart ministerposterne var på plads, så var det vennerne som fik fri adgang til den store "gratis" gavebod.
Disse venner er ligesom vigtigere end folket.
For samtidig varsles der nye skatter og afgifter fra samme hold.
Nogen skal jo betale for al den frås og det umanerlige pamperi og den grænseløse nepotisme som vokser helt ud af kontrol nu.
Ganske forudsigeligt med en ren S-regering. Socialdemokraterne har perfektioneret pamper-kunsten gennem mange år. Og nu får den fuld skrue.
I djøf-tiderne kan man skrue endnu mere op for nepotismen og vennetjenesterne, fordi man kan gemme sig bag fine titler og ekspert-etiketter.
Men sjovt nok finder man altid de største "eksperter" i den nære vennekreds og inden for partiets rækker.
Det er da heldigt at alle landets fremmeste folk har den socialdemokratisk partibog i orden!
Skattekvæget må omvendt bare stramme balderne endnu engang. Der skal være råd til den nye politiske overklasse.
Hele dette cirkus skal jo oppebæres af nogen, så hvem andre må lide under den stadigt tungere dødvægt af stinkende pampervælde end skatteslaverne her i landet?
Ok, ok - Lennart. Skru lige en tand ned for retorikken ikke?
Fair nok. Det gør jeg gerne.
For realiteterne er slemme nok i sig selv:
Mette Frederiksen har åbnet for en ladeport af vennetjenester, politiske ben og nepotisme. Gemt væk bag nysprog og djøf-titler.
Det er pamperi på at vildere plan end vi nogensinde før har bevidnet. I hvert fald i min levetid.
Tak fordi I læste med.