Det har været underholdende at følge den megen virak i kølvandet på Katherine Diez' kontakt-annonce i Berlingske.
Og der er blevet sagt og skrevet meget om sagen.
Men i virkeligheden er det ret enkelt. Det handler om KRÆSNE KVINDER og en samfundsudvikling hvor stadigt færre mænd er attraktive nok i disses øjne.
Katherine Diez vil gerne have en højstatus-mand.
Og i hendes øjne er høj status forbundet med visse kulturelle kvaliteter.
Vi kunne kalde fremvisningen af disse kvaliteter for litterær ornamentation. Med hendes egne ord:
Højtuddannet og fra den snakkende klasse er et ufravigeligt minimumskrav. Vi skal kunne kommunikere et hemmeligt sprog, som kun vi og de få andre privilegerede forstår. Alle, der ikke lever op til det, bliver sorteret fra hurtigere, end jeg selv kan nå at stave til f-o-r-d-o-m-s-f-u-l-d.
Nu er det jo tydeligvis skrevet med en god portion selvironi - men vel også selvindsigt.
Og når Katherine Diez sådan indsnævrer søgefeltet til en kulturel overklasse, så falder antallet af potentielle partnere selvfølgelig i samme takt.
Samtidig har vi en generel samfundsudvikling som forstærker denne problematik ved at kvinder overhaler mænd i uddannelse og måske også i indtægt på et tidspunkt.
Det kommer hun også kort omkring i følgende afsnit:
Men jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke kun taler på egne vegne, når jeg proklamerer, at jeg, en kvinde på 30 i København med humanistrødderne stadig solidt plantet i den højbårne KUA-litteratur, har overraskende svært ved at finde en partner - selv i egen sociokulturelle baggård, hvor en ph.d. vejer langt tungere i vægtskålen end en fed årsindkomst, og et månedligt, intellektuelt besøg i Operaen vejer langt tungere end tre ugentlige, kropsidealdyrkende i det lokale Crossfit-center.
Ja, efterhånden som en kandidat er blevet det normale og almindelige skal der naturligvis helst en ph.d.-grad. til.
Kvinder vil gerne have mænd som kan bibringe dem noget ekstra. På trods af et århundredes ævl og kævl og krav om ligestilling. Så er det i virkeligheden komplementaritet kønnene vil have i hinanden - ikke enshed og ligestilling.
Men på KUA underviser de åbenbart ikke ret meget i biologi. Jeg kunne nærmest forestille mig at biologi der er - eller i hvert fald har været - en slags fy-ord.
Problemet er bare lidt det at jo mindre opmærksom man er på sine biologiske tilbøjeligheder, jo mere magt har de over ens valg her i livet.
Katherine Diez er som andre kvinder tilbøjelig til at gå efter en mand som ligger højt i status-hierarkiet. Hvor idiosynkratisk et sådant i dette tilfælde end måtte forekomme udenforstående.
Men mænd der udmærker sig er en mangelvare. Det er selve definitionen på udmærkelse. Så Diez er i konkurrence med andre kvinder om en snæver gruppe af feterede mænd.
Denne lille gruppe af mænd har omvendt en større gruppe af kvinder at vælge imellem. Mens en anden gruppe af mænd således er helt ude af billedet.
Kvinder snobber opad og mænd vil have kvinder som er yngre end dem selv.
Begge dele er med til at udvikle menneskeheden og sikre næste generation.
Katherine Diez: Jeg spiser ikke boeuf bourguignon med dig, før jeg har set din bogreol
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.