Jeg sendte de her spørgsmål til to forskere om queer-pædagogik og normkritik i dagsinstitutioner:
Kære forskere,
I lederliv rejser I en interessant problemstilling, jeg citerer:
Et bærende ideal i det danske velfærdssamfund er, at alle borgere skal have lige rettigheder og adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet, samt til social-, sundheds- og plejesektorerne uafhængigt af køn, etnicitet, social klasse, seksualitet eller funktionsnedsættelse (Holck & Muhr, 2017; Muhr & Plotnikof, 2018; Romani m.fl., 2017). Alligevel har Danmark: ”et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, samtidig med at vi har en af de største andele af kvinder på arbejdsmarkedet. Visse sektorer og fag er stadig stærkt domineret af det ene køn, ligesom en stribe jobfunktioner og placering i arbejdspladsens hierarki knytter sig til køn” (Institut for Menneskerettigheder, 2016, s. 6). Dette udfordrer både sammenhængen i Danmarks fremtidige arbejdsmarkedsøkonomi og den enkelte borgers udviklingsmuligheder. Flere forskere peger på, at det er tidligt i livet, der skal sættes ind, for at påvirke dette problem (Auger, Blackhurst, & Wahl, 2005; Gerlach, 2008; Gerlach & Gainotti, 2016). De understreger nemlig, at børns kognitive udvikling og kapacitet ikke afhænger af et tildelt køn, men at børn og unges deltagelsesmuligheder, faglige interesser og identiteter præges af sociale snarere end biologiske forhold. Det er således også sociale faktorer, der kan få effekt på børn og unges fremtidige uddannelsesmuligheder og karrierevalg. Derfor spiller dagtilbud og skoler en afgørende rolle i at påvirke deltagelsesmulighederne for fremtidens borgere, medarbejdere og arbejdsmarked. (Wohlgemuth & Hviid, 2016a, 2016b).
...
Dette kan normkritiske tilgange bidrage konstruktivt til, da de giver aktørerne blik for, hvordan socialt, kulturelt og historisk indlejrede kønskonstruktioner indgår og (re-)produceres i hverdagslivet med og omkring børnene (Avenstrup & Hudecek, 2016b, 2016a; Graack, 2016; Graack & Erlandson Pedersen, 2016; Holck & Muhr, 2017; Knudsen, 2012; Staunæs, 2017). Normkritik er ikke noget let definerbart fænomen - overordnet kan det anskues som en samlebetegnelse for (selv)kritiske forholdemåder og tilgange til at synliggøre og bryde med det, der antages at være ’det normale’ – herunder sociale normer og heteronormative stereotypificeringer, som typisk dominerer hverdagslivet, om end ofte relativt ubevidst (Bromseth & Darj, 2010; Davies, 2003; Staunæs & Søndergaard, 2008). En normkritisk tilgang vil således stille spørgsmålstegn ved de selvfølgelige normer og dermed anskueliggøre og destabilisere de grænsedrag, der dominerer mellem det normale/unormale, rigtige/forkerte og gode/dårlige, samt de inkluderede/ekskluderende effekter det får på børn, unge og vokse, der påvirkes og begrænses heraf. Ikke med henblik på at udviske normative kategorier, men med henblik på at udfordre deres begrænsende effekter og udvide deltagelsesmulighederne hos aktørerne.
Med henvisning til nogle overordnede mål for konkurrencestaten søger I altså at argumentere for mere normkritik som metode i danske daginstitutioner.
Men hvad har I egentligt af dokumentation for at normkritik i børnehaver og vuggestuer rent faktisk kan gøre arbejdsmarkedet betydeligt mindre kønsopdelt?
Og videre - hvis det vitterlig forholder sig sådan at normkritik i børnehaver og vuggestuer kan ændre folk personlighed i en grad så de senere vælger en anden karriere og et andet job end de ellers ville have gjort, hvad kunne man så forestille sig af andre konsekvenser? Kunne man forestille sig at det ville spille ind på den senere seksuelle orientering som voksen?
Kunne man forestille sig at det ville have konsekvenser for fertiliteten i samfundet? Det er vel mindst lige så sandsynligt som at det vil have konsekvenser for det kønsopdelte arbejdsmarked - eller hvad?
Jeg ser frem til jeres svar.
Mange hilsner, Lennart Kiil
FOLKETS
Det er nu fem dage siden jeg sendte spørgsmålene. Og endnu har jeg ikke fået noget svar.
Lad os vente lidt længere og se om det kommer.