#metoo gik over stregen

I Sverige er den tidligere håndboldspiller Linnea Claeson, som har Instagram-profilen med den catchy titel, assholesonline, adskillige gange blevet taget i løgne.

Claeson har blandt andet sendt trusler skrevet af hende selv og dickpics fundet på bøssepornosider, til sin egen profil, og herefter påstået at de kom fra mænd, ligesom hun har hævdet at hun blev antastet 52 gange af liderlige mænd under en (enkelt!!!) gåtur i Stockholm.

Cissi Wallin, en anden metoo heltinde, som har opnået stor berømmelse i Sverige og er blevet hædret for sit mod efter hun beskyldte en journalist på Aftonbladet for voldtægt, står nu anklaget for bagvaskelse og løgne.

I Frankrig er kvinden bag den franske udgave af Metoo, kaldet "angiv dit svin", blevet dømt for bagvaskelse, hvor hun bla. har hængt en navngiven mand ud og ødelagt hans karriere og omdømme.

I USA havnede Asia Argento, Harvey Weinsteins tidligere elskerinde, selv i problemer, da det viste sig at hun havde haft sex med en mindreårig, hvilket hun herefter løj om, kun for derefter at vende på en tallerken og påstå at den 17 årige dreng havde forgrebet sig på hende, hvilket senere blev modbevist. Asia Argento forsøgte endvidere at betale drengen til tavshed.

Ligeledes smuldrer flere af de højt profilerede metoo-retssager i USA, bla. mod Kevin Spacey, ligesom at to kvinder er blevet taget i falske anklager mod Harvey Weinstein, omend sidstnævnte har adskillige andre sager hængende over hovedet, hvor vendingen, "ingen røg uden ildebrand", formentlig er på sin plads.

#metoo gik over stregen

Metoo-bevægelsen er med rette blevet kritiseret for at være moderne hekseforfølgelse, hvor retssikkerheden er en by i Rusland.

En bevægelse som gik fra at være en formentlig nødvendig magtkritik til at være en kønskritik, for herefter at udvikle sig til en kønskrig, hvor man smed et helt køn ind under bussen, blandede stort og småt sammen, herunder skabte puritanske tilstande via et kvindeligt martyrium, som potentielt gjorde alle kvinder til ansvarsløse ofre og mænd til potentielle overgribere.

I Danmark hoppede danske medier med på bølgen og optrådte i perioder mere aktivistisk end egentlig journalistisk, hvilket dog næppe fører til selvransagelse på de redaktionelle ekkokamre.

Vil de mange tilfælde af råddenskab blandt metoo-bevægelsens egne heltinder føre til eftertænksomhed og mindre skinger fremfærd? Næppe hos alle.

Metoo-bevægelsen har, omend den også har haft sin berettigelse, sparket liv i en ellers halvlunken kvindebevægelse, som bruger det nyopstået momentum til at holde liv i kvindesagen, herunder overdramatisere, overdrive og dyrke et ofte sekterisk og unuanceret virkelighedsbillede. Ligeledes har mange af de gamle slagere (læs, myter og halve sandheder) fået ny energi.

Men metoo har også skabt en ny bevidsthed blandt mænd, der grundet bevægelsens krigeriske adfærd, har fået en ny interesse i kønsdebatten, også selvom kvindelige journalister hævder at de kun kan finde mandlige feminister i debatten, ligesom at der indenfor egne kvindelige rækker er store betænkeligheder i forhold til feminismens fremfærd i disse år i kølvandet på metoo.

Kvinder indenfor bevægelsen frygter, formentlig med rette, at bevægelsen ender med at æde sine egne og give et dertilhørende bagslag, hvilket er en begrundet frygt, især fordi dens heltinder ikke er et hak bedre end mændene.