Gå til hovedindhold

Så vil jeg også have en undskyldning, Politiken

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Nu har Politiken undskyldt for noget så uskyldigt som en anmeldelse af et TV-program hvor anmelderen på Politiken kom for skade at bruge udtrykket "vimse" om en af værternes måde at bevæge sig på.

Politiken!!

Så kræver jeg også en undskyldning for den langt værre krænkelse det var da I stemplede hele mit livsværk som AFFALD.

I stemplede FOLKETS og Folkets Avis som et junkmedie. Uden skyggen af videnskabelig dokumentation derfor.

Det har haft alvorlige følger for min forretning. Og alvorlige følger for mit medies omdømme og troværdighed.

Når I nu er i gang med undskyldningerne, som I jo har en lang stolt tradition for at give, kunne I så ikke hoste op med en til mig også.

Bare et lille dementi hvor I trækker jeres påstand om at Folkets Avis skulle være et junkmedie tilbage.

Og så en lille personlig undskyldning til undertegnede.

Det ville varme her op til Jul.

Det kunne i da godt gøre selvom jeg ikke er ansat på DR eller tilknyttet et af de større medier.

Stå ved jeres fejl - og det var en fejl at stemple FOLKETS junk.

Nu er tiden kommet til en undskyldning. Det ville være helt på sin plads.

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.