En lang uddannelse er ingen garanti for visdom her i livet.
Nogle gange får man det indtryk at sammenhængen er lige omvendt.
Tag nu for eksempel et indlæg i Berlingske skrevet af Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København for Alternativet og Cecilie Nørgaard, som er "uddannelses- og kønssociolog" og indehaver af Mangfold & Prismecertifikatet.
Et tvivlsomt offentlig-privat partnerskab udfoldes i det statsstøttede Berlingske som et debatindlæg. Man kunne lige så vel hævde at der er tale om ufortyndet markedsføring af sidstnævntes produkt til kommunerne.
Jo, PRISMECERTIFIKATET er en række ydelser og produkter som Cecilie Nørgaard sælger til offentlige institutioner.
Ved at betale en pæn sum kan en institution så bliver "certificeret" med dette selvbestaltede certifikat.
Så lærer man lidt om den såkaldte normkritik på kursus, og kan hænge det lille certifikat på døren og dermed vise omverdenen at man er med på den sidste nye bølge.
Det er vel at mærke skatteyderne som kommer til at betale regningen for sådan en omgang projektmageri. Om de vil det eller ej.
Men det er godt fundet på, og så kan man endda skjule markedsføringen af sit produkt som debatindlæg der bekymrer sig om forholdene for de mindste i vores samfund.
Men hvad nu hvis jeg sagde at det er historien om Kejserens Nye Klæder om igen? Lad os prøve at se lidt nærmere på hvordan de to kvinder præsenterer projektet.
Først skal vi have defineret problemet:
Stereotype idéer om, hvordan henholdsvis drenge og piger er, lever stadig i bedste velgående i hele samfundet. Drenge er vilde og dominerende, kan ikke koncentrere sig og er ikke i kontakt med deres følelser. Omvendt forventes piger at have et sprog for deres følelser og være omsorgsfulde, velopdragne og konfliktløsende, uden at fylde for meget.
Det er jo så de to kvinders påstand. Jeg har endnu aldrig mødt en situation i virkeligheden hvor voksne behandler børn så forenklet baseret på barnets køn. Jeg ser derimod ofte børn give udtryk for deres egne behov og voksne der så tager højde for dette i deres videre behandling af børnene.
Men altså, nu har de to kvinder så fået opstillet en falsk præmis om at det almindelige ude i intitutionerne er at personalet behandler børnene forskelligt og har forskellige forventninger til dem baseret på hvilket køn barnet har.
Og så kommer den!
Kønsstereotyper er ødelæggende for vores børn – for forventninger skaber virkelighed.
"Kønsstereotyper er ødelæggende for vores børn"
Så skribenterne her hævder altså at institutioner i dag "ødelægger vores børn". Det er alligevel noget af en anklage. Og sådan en anklage skal da også blødes lidt op med en god gammeldags pædagogsandwich.
Vi har nogle af verdens bedste pædagoger og lærere i Danmark, men man kan altid blive bedre klædt på til at håndtere nye udfordringer.
Og bare rolig, løsningen er lige ved hånden.
Derfor er det også godt, at pædagoguddannelsen i 2014 fik et obligatorisk modul om »Køn, seksualitet og mangfoldighed«. Og det er positivt, at Børnebyen Vandværket i 2017 som den første daginstitution i København modtog Prismecertifikatet for at gennemgå kompetenceudviklingsprojekt »Alle børn alle muligheder« om køn, diversitet og normkritisk pædagogik.
Er det ikke herligt at man sådan lige kan få gjort sit eget produkt til løsningen på et samfundsproblem man selv lige har postuleret eksisterer?
Mit spørgsmål til Berlingske går så blot på hvorfor indlægget ikke er markeret som annonce.
Påstanden i artiklen om at det er kønsstereotype forventninger i institutioner som skaber senere "ligestillingsproblemer"1 sandsynliggøres aldrig.
Og mon ikke det "problem" - for eksempel - at kvinder oftere vælger at arbejde med omsorg og mennesker, mere skyldes biologiske forskelle mellem kønnene end pædagogers påståede forventninger de får år børn går i børnehave?
Jeg er svært skeptisk overfor om Cecilie Nørgaards prismecertifikat kan ændre ret meget på det.
Jeg vil gå så langt som til at sige at det her nærmer sig en moderne form for kvaksalveri.
Men verden vil jo bedrages.
Her er den implicitte præmis så at det er et ligestillingsproblem at kvinder og mændd vælger forskellige veje på arbejdsmarkedet ↩