Myter om ansigtsmasker koster menneskeliv
– derfor piller jeg syv af dem fra hinanden her
Som public service gennemgår jeg her en række myter som er opstået om værnemidler - og piller dem fra hinanden en efter en.
- 1 – Masker virker ikke mod coronavirus
- 2 – Masker virker kun hvis du allerede er smittet
- 3 – Du har taget din maske fra sundhedspersonale!
- 4 – Borgere kan ikke bruge ansigtsmasker korrekt
- 5 – Ansigtsmasker er dyre og svære at producere
- 6 – Kun de bedste masker er gode nok
- 7 – masker skaber panik og angst
Jeg har brugt umanerligt lang tid på at sætte mig ind i værnemidler. Men det betyder ikke at jeg ligger inde med alle endegyldige svar.
Hvad jeg skriver her, mener jeg dog er velunderbygget af både teori, praktisk erfaring og almindelig logik og sund fornuft.
Samtidig ved jeg at videnskabens væsen er kontrovers og uenighed, og jeg er klar over at der er divergerende opfattelser.
Til sagen:
1 – Masker virker ikke mod coronavirus
Forkert!
Masker dæmper smittespredning.
Men masker er i sig selv ingen garanti. Det er der ikke rigtigt noget der er. Værnemidler nedsætter risikoen - det er sådan værnemidler, inklusive masker, virker.
Nogle masker giver en bedre beskyttelse og dæmper smittespredning mere and andre. De fleste masker er bedre end ingen maske.
I Asien hvor man har mest erfaring og succes med bekæmpelse af virus-epidemier, hjælper myndighederne borgere med værnemidler, inklusive instruktion i korrekt brug.
2 – Masker virker kun hvis du allerede er smittet
Forkert!
Masker mindsker smittespredningen, og jo flere der bruger masker jo langsommere vil smittespredningen alt andet lige forløbe.
Masker sænker også risikoen for at raske mennesker bliver smittede. Det er blandt andet derfor folk, som arbejder med smittede mennesker, bærer dem.
Desuden kan man smitte uden symptomer. Så man kan ikke altid med 100 procent sikkerhed vide om man er i en tilstand hvor man kan smitte andre.
3 – Du har taget din maske fra sundhedspersonale!
Forkert!
Hvis civile borgere bruger værnemidler, så spreder smitten sig langsommere i samfundet og der vil komme mindre pres på sundhedspersonale. Alt andet lige.
Hvis der mangler masker til pleje- og sundhedspersonale, er det arbejdsgivernes ansvar. Ikke almindelige borgere som har købt en maske i byggemarkedet.
Har du masker i overskud, kan du naturligvis donere dem til sundhedssystemet. Mange borgere har dog slet ingen værnemidler. Blandet andet fordi det offentlige har støvsuget markedet for dem.
4 – Borgere kan ikke bruge ansigtsmasker korrekt
Forkert!
Almindelige borgere kan instrueres i korrekt anvendelse, ligesom de er blevet instrueret i en række andre nye ting her under corona-epidemien.
I Asien bruger borgerne værnemidler, og det har ikke været noget problem at forklare dem hvordan de skal bruges. Selvom vi europæere i snit er lidt dummere end asiater, så kan vi nok godt lære at tage en maske på.
Hvis man kan lære at køre bil, så kan man også lære at bruge et simpelt værnemiddel som en ansigtsmaske.
5 – Ansigtsmasker er dyre og svære at producere
Forkert!
Ansigtsmasker er billige og relativt nemme at producere for et moderne industrialiseret samfund. Også i meget store mængder hvor prisen bliver lav.
I Taiwan har man endda sat indsatte til at producere masker / mundbind.
Frie markeder og forberedte myndigheder tilsammen kan sagtens sikre rigelige mængder af masker til alle uden at det koster en formue - især hvis man sammenligner med prisen for et sundhedssystem i sammenbrud og et samfund som er lukket ned i social distancering.
6 – Kun de bedste masker er gode nok
Forkert!
Selvom de tætsluttende filtrerende ansigtsmasker giver bedre beskyttelse end for eksempel kirurgiske masker / mundbind, så vil selv kirugiske masker fange en del og dermed reducere riskoen for at man får eller videregiver en smittedosis.
Desuden er der fordele ved de lettere masker også. Man trækker vejret mere ubesværet og kan have dem på længere tid ad gangen.
De færreste har brug for fuldt ABC-udstyr.
7 – masker skaber panik og angst
Forkert!
Masker er nu dagligdag i de asiatiske lande som har haft mest held med at dæmpe smittespredning af den nye coronavirus.
Det er dog rigtigt at masker nok har en psykologisk effekt, da de signalerer fare i nærheden og dermed gør folk ekstra opmærksomme på sig selv og hinanden.
Fik du læst
På Folkets.dk møder du hverken betalingsmur eller bannerannoncer, faktisk er det ikke et kommercielt projekt - men det betyder ikke at ejeren kan leve af kærlighed og kildevand.
Giv månedligt bidrag eller engangsbeløb til Folkets.dk - så støtter du alle de frie medier på platformen.
Du kan støtte ejer og redaktør gennem formularen eller på Mobilepay 40261872