Gå til hovedindhold

Corona-effekt: Borgerlige partier falder under spærregrænsen

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Til gengæld står socialdemokratismen stærkere end nogensinde

Mette Frederiksen har udvist format og lederskab under corona-krisen.

Ikke at at hun altid har gjort det rigtige - eller tidligt nok.

Men hun gjorde noget. Og dette noget har været medvirkende til at Danmark er blivet mindre hårdt ramt end andre lande hvor politikerne var mere tøvende.

Derfor er det ikke overraskende at socialdemokratiet er styrket. Nu landets suverænt største parti med lang, lang vej ned til nummer to.

Mere overraskende er det måske at to borgerlige partier efter den nyeste meningsmåling, som kom ud i går, ville ryge helt ud af Folketinget hvis der var valg i dag.

Det er Liberal Alliance og Nye Borgerlige som er røget ned under spærregrænsen. Tager man højde for usikkerheden er det dog ikke til at sige om disse partier er ude eller inde.

De øvrige borgerlige partier taber også mandater, men undtagelse af det Konservative Folkeparti som lige præcist holder skinnet på næsen.

Rasmus Jarlov, en af partiets markante ordførere, har gjort en god figur under coronakatastrofen hvor andre borgerlige politikere har haft svært ved at finde det rigtige ben at stå på.

Når alt det så er sagt, så er en krise - nærmest en katastrofe - af det omfang vi har oplevet med den nye coronavirus næsten altid en velsignelse for den siddende magt i forhold til at cementere popularitet og opbakning.

Socialdemokratismen er cementeret i Danmark.

I hvert fald for en overskuelig fremtid.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.