Gå til hovedindhold

Det djøf-opdelte Danmark

Indsendt af Lennart
Djøf giver for meget magt til for få mennesker

Djøf forsøger igen og igen at sætte fokus på uligestilling mellem kønnene og det de kalder "det kønsopdelte arbejdsmarked".

Hvis jeg var djøf, så ville jeg bestemt også forsøge at flytte fokus over på nogle pseudo-problemer.

For hvis folk får øjnene op for hvordan djøf over få årtier har undergravet demokratiet i Danmark, så bliver det nok sværere at fortsætte den stille revolution her i landet!

Jeg gentager:

Hvis folk får øjnene op for hvordan djøf over få årtier har undergravet demokratiet i Danmark, så bliver det nok sværere at fortsætte den stille revolution her i landet!

Og naturligvis er det et pseudo-problem her i 2020 at tale om manglende kønsligestilling på arbejdsmarkedet.

Kvinder har allerede for længe siden overtaget på de områder hvor de har mest lyst til at beskæftige sig.

Det er en kendsgerning.

Tag bare lægegerningen som eksempel.

Kvinder slutter gymnasiet og tilsvarende uddannelser med højere karaktergennemsnit end mænd, og kvinder har derfor førstevalg på uddannelserne.

Det er ikke mænds skyld at kvinder vælger anderledes end djøf åbenbart ønsker.

Og nej, det er heller ikke samfundets skyld. Eller forventningers skyld. Eller andet som djøf kan diske op med af pseudo-forklaringer.

Jeg ved det, jeg ved det.

Jeg bruger ordet 'pseudo-' en del. Men ordet er på sin plads når talen falder på djøf.

Djøf taler også ofte om at kvinder ikke er nok "repræsenterede" i toppen af samfundet.

I politik og i bestyrelserne af de store virksomheder mangler der kvinder, hævder djøf.

Og her er det lige ved at djøf afslører sin egen korporatisme.

Men sandheden er jo at kvinder især i det politiske system er meget stærkt repræsenterede i forhold til deres andel af befolkningen.

Vores statsoverhoved har meget længe været en kvinde.

Vi har en kvindelig statsminister nu, og før hende skal vi ikke mange år tilbage før vi havde en anden kvindelig statsminister.

Det er rigtigt at i bestyrelser er der flere mænd end kvinder.

Det gælder fra de små idrætsforeninger hvor arbejdet udføres uden kompensation helt op i toppen af erhvervslivet.

Og Djøf har ikke fokus på førstnævnte, men zoomer ind på sidstnævnte som et problem.

Men faktisk rager det ikke djøf hvordan private virksomheder sammensætter deres bestyrelser.

Djøf er åbenbart blevet så vant til at bestemme i det offentlige at de ser det som deres ret også at bestemme over private virksomheder.

Men alt i alt drejer hele det her fokus på køn, som djøf fremturer med, i mine øjne langt hen ad vejen sig om noget helt andet.

Det er et røgslør.

Et risikabelt røgslør. For egentligt burde djøf være varsom med at tale om "repræsentation".

For skal vi til at undersøge sådan noget som demokrati og repræsentation, så er djøf nok den mest "overrepræsenterede" organisation i Danmark.

Egentligt udgør djøf's medlemsskare en forsvindende lille del af Danmarks befolkning. Nogle få procent.

Men hvis man ser på toppen af samfundet, så udgør de langt over halvdelen af de magtfulde politikere.

Djøf er også overrepræsenteret som ledere i medieverdenen og i det private erhvervsliv som chefer.

Faktisk fylder djøf så meget i toppen af samfundet at der ofte vil sidde en djøfer på begge sider af bordet når der skal forhandles løn eller ansættes en ny mellemleder eller lignende.

Derfor kan denne organisation sikre sine egne medlemmer bedre vilkår end andre grupper på arbejdsmarkedet får.

Nu vil nogen måske indvende at det er naturligt at djøferne udgør en svær overvægt i toppen af samfundet, men nej – det er en misforståelse.

Det er naturligt at djøfere udgør en overvægt blandt de faglige grupper som djøf organiserer såsom jurister og økonomer, men ingen naturlov dikterer at hovedparten af lederstillinger i et givet samfund skal besættes af netop disse faggrupper!

Igen:

Ingen naturlov dikterer at hovedparten af lederstillinger i et givet samfund skal besættes af netop de faggrupper som djøf organiserer!

Ikke desto mindre har djøf på vegne af sine medlemmer tilranet sig en komplet dominans i toppen af samfundet. Og mange steder har deres bureaukrati fortrængt faglighed og kundskaber.

Det er ikke noget problem at mænd og kvinder vælger forskellige karrierer eller jobs, men det er derimod et reelt problem at en meget lille del af befolkningen i form af djøfere har sat sig på en meget stor del af magten.

Derfor skal vi grine med en ægte hånlatter af djøf's afledemanøvre omkring "ligestilling" og "kønsopdelt arbejdsmarked" for det er alene strategiske værktøjer som skal skabe splid mellem kønnene, mens djøf bag kulisserne rager stadig mere magt til sig på almindelige borgeres bekostning.