Primære faneblade

112.000.000 kroner i ulandsbistand til is og frossen yoghurt

Nogle bistandsprojekter minder mere om maskeret erhvervsstøtte

Foto: Warmglow / CC BY-SA 4.0

Foto: Warmglow / CC BY-SA 4.0

Fan Milk har mange frosne produkter

Der er ikke noget land der hedder Danone.

Men alligevel har Danone fået dansk ulandsbistand, også kaldet udviklingsbistand.

Hvordan gik det til?

Lad os først få på plads hvad Danone er.

Som du sikkert er klar over, så er Danone en fødevareproducent. I Danmark nok især kendt for sine mejeriprodukter - ikke mindst yoghurt.

Men Danone er ikke bare en fødevareproducent - det er en enormt stor en af slagsen. Et konglomerat.

Ifølge, Eigil Johannisson som var researcher for daværende Afrika Kontakt, så er Danone:

en af verdens største fødevarevirksomheder med en indtægt på 185 milliarder kroner i 2017

185 milliarder!

Og det var i 2017.

Her er det væsentlige så at virksomheden Fan Milk samme år, altså 2017, modtog 112 millioner i støtte fra den danske offentlige investeringsfond "Investeringsfonden for Udviklingslande" − IFU.

Maskeret erhvervsstøtte

IFU modtager hvert år penge fra de danske puljer til udviklingsbistand. I 2019 modtog IFU for eksempel en kvart milliard kroner.

Virksomheden Fan Milk fik altså del i udviklingsbistanden i 2017.

Fan Milk laver is og frossen yoghurt og opererer hovedsageligt på det vestafrikanske marked.

Men hvem ejede Fan Milk i 2017?

Ifølge Wikipedia sad Danone allerede i 2016 på den største ejerandel og er siden blevet eneejer af Fan Milk.

Danone became a majority shareholder in 2016. On July 30, 2019, Danone acquires the remaining 49% shares of Abraaj to increase its stake to 100%.

Ergo gik der millioner af danske skattekroner hen over udviklingsbistanden til gigant-virksomheden Danone.

Mon ikke de gigantiske virksomheder såsom Danone selv har råd til at finansiere deres "udvikling" i Afrikanske lande?

Svaret her er "jo".

Men set fra virksomhedernes synspunkt er det smartere at sende regningen videre til danske skatteydere end selv at betale den.

Og er is og frossen yoghurt overhovedet en så basal fødevare at den skal understøttes med udviklingsbistand?

Næppe. Men det bliver den åbenbart alligevel.

Med midler som ellers kunne være blevet i danske skatteyderes lommer - eller i det mindste anvendt til mere strategiske projekter som forbedring af infrastruktur i vestafrikanske lande.

Eller de kunne være anvendt til mere direkte humanitær hjælp i situationer med for eksempel akut hungersnød.

Men pengene gik altså til Danone og frossen yoghurt.

I det mindste har Fan Milk en is som hedder Viking. Men er det nu også politisk korrekt?

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
14/08/2020 - 10:07

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil