Primære faneblade

»Kunstnergruppe« smider uvurderlig statue i havnen

Anonyme kunsterne vil have kunsten til at tage ansvar

Man ved det allerede lidt når nogen omtales eller omtaler sig selv som en “kunstnergruppe” - så er det noget med at gemme sig væk i flokken og være ideologisk og politisk.

Hvor meget det så egentligt har med kunst at gøre er mildest talt tvivlsomt.

Ikke desto mindre beskrives en politisk aktion sådan her:

Der er foregået en begivenhed på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Begivenheden fandt sted i Charlottenborgs lokale, der i dag kaldes Festsalen, som har udsigt udover hele Kgs. Nytorv. Begivenheden var denne; at gipsstatuen af akademiets grundlægger, Frederik V, blev fjernet fra sit podie og smidt i kanalen bag Charlottenborg Slot.

På hjemmesiden I Do Art kan man se en video af aktionen. Link nederst.

Den meningsløse aktion søges begrundet med de sædvanlige klicheer:

Ved at synke Frederik V i kanalen ønsker vi at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inde og uden for kunstakademiet. Vi ønsker en kunstverden, der forholder sig til og tager ansvar, ikke kun for fortidens handlinger, men for de måder hvorpå kolonialismen stadig er aktiv i dag

Kort sagt ønsker man en politisk bevidst kunst. En ‘woke’ kunst i moderne sprogbrug.

En kunst som skal “tage ansvar”.

Men hov!

Aktionen er underskrevet således:

ANONYME BILLEDKUNSTNERE

Denne tekst er skrevet af billedkunstnere, som ønsker at være anonyme.

Ja, det gør man som regel hvis man underskriver sig som anonyme.

Men altså kunsten skal “tage ansvar”, men det skal kunsterne selv åbenbart ikke. De gemmer sig bag anonymitet.

Der er noget komisk over den her form for selvbedrag.

Og meget tidstypisk

At underlægge kunsten en politisk ambition er dog ikke just noget nyt i historien, men det står altid i modsætning til kunsten som noget værdifuldt og meningsgivende i sig selv.

Vi ser her igen et eksempel på politisk moralisme.

Kilder:

DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMIS GRUNDLÆGGER SMIDT I HAVNEN — I DO ART

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

06/11/2020 - 12:12

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil