Medierne, både de borgerlige og de knapt så borgerlige, vil have Inger Støjberg for en rigsret.
Jyllands-Posten vil sågar have hende til at trække sig fra Folketinget med det samme:
Hun bør påtage sig sit ansvar og indse, at hun naturligvis ikke kan fortsætte i en position, som kræver vælgernes tillid
Som det hedder i lederen der.
Andre aviser kommer i lederne frem til lignende konklusioner.
Også magasinet for magthavere, Altinget, har skrevet leder om sagen. Med en interessant pointe som vi vender tilbage til.
Først kort om baggrunden for de mange udmeldinger.
I går afleverede Instrukskommissionen sin delberetning.
I første bind, kapitel 7 af denne står der:
Sammenfattende kan det lægges til grund, at instruksen af 10. februar 2016 var klart ulovlig, at Inger Støjberg mundtligt blev advaret om, at en ordning uden undtagelsesmuligheder (instruksen) ikke lovligt kunne gennemføres, at det kan lægges til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med udsendelsen af pressemeddelelsen både eksternt og internt i departementet klart tilkendegav, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, at det med en høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at Inger Støjbergs hensigt med praksisændringen den 10. februar 2016 var, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene, at det i hvert fald kan lægges til grund som utvivlsomt, at det må have stået Inger Støjberg klart, at der var en nærliggende risiko for, at der ville blive iværksat en administration af ordningen svarende til indholdet af pressemeddelelsen, at den undtagelsesfrie instruks havde den følge, at der i Udlændingestyrelsen i hvert fald i en periode blev administreret klart ulovligt, og at den ulovlige administration af ordningen fandt sted i hvert fald i perioden fra den 10. februar til den 1. juli 2016.
Læg mærke til ordene hensigt og formuleringen “det må have stået Inger Støjberg klart”.
Mindre end en direkte instruks kan åbenbart gøre det nu.
I den forbindelse citerer Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget, fra Minister-ansvarsloven:
Loven om ministeransvar beskriver meget klart, hvornår ministre kan straffes for ulovligheder begået i deres ministerium. Det kan de, når de ”har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret”
Og sådan er det jo.
Så må vi bare håbe at det ikke bliver glemt når det bliver tid til at få kulegravet minkskandalen. For her er den nuværende S-regering allerede begyndt at gøde jorden til en ansvarsundragelse.
Det skrev jeg om i indlægget “Regeringen snik-snakker sig uden om ansvar for aflivningsordre”.
Nick Hækkerup forsøgte at fjerne ansvar fra sig selv og regeringen med henvisning til noget underligt semantisk sniksnak om at noget man beder folk om at gøre på et pressemøde ikke er en rigtig “ordre”.
Om man offentligt beder nogen om noget, om man giver dem en instruks, eller om man giver dem en ordre. Forskellige ord.
Og sondringerne mellem dem er sådan sete både noget kunstige og egentligt ganske irrelevante i sammenhængen, hvilket sagen om Støjberg i praksis understreger.
Hvis man velvidende lader noget ske, som er ulovligt, så skal hammeren falde.
Derfor venter der også den ellers så magtfuldkomne S-regering en svær tid når coronaen kommer i baggrunden igen.
Kilder:
Går den – så går den - Leder JP - Debat
Instrukskommissionen har afgivet sin delberetning – Justitsministeriet
Regeringen snik-snakker sig uden om ansvar for aflivningsordre | Folkets Avis