Som så mange andre giver Anne Sophia Hermansen sit besyv med i metoo-sagen om Jes Dorph-Petersen.
Det er dog en løjerlig analyse hun kommer med.
En analyse som i mine øjne ikke bidrager til at løse problemerne.
I Anne Sophia Hermansens øjne er folk åbenbart idioter, for hun skriver:
generationerne deler sig på midten – de ældre har sympati for mændene, og de yngre har sympati for kvinderne
Men nej.
Vi er en del som ikke har sympati med den ene eller den anden baseret på personens køn.
Jeg har sympati for sandhed og evidens - og jeg har intet set af evidens for at anklagerne skulle være sande.
Jeg er godt klar over at mennesket har kapaciteten til at overskride andres grænser. Det gælder medlemmer af begge køn.
Og jeg dømmer ikke nogen her, hvor jeg ikke kender sagens detaljer.
Som udenforstående må man acceptere sin uvidenhed.
Men det betyder ikke at alle er kønskrigere, som Anne Sophia Hermansen lægger op til.
At alle gamle per automatik holder med mænd og alle unge per automatik holder med kvinder.
Så dumme er folk altså ikke, Anne Sophia Hermansen.
ASH glemmer belejligt at vi er nogen som har sympati for beviser, for evidens og for retsprincipper.
Hun ser i stedet to grupper som holder med det ene eller det andet køn.
Men så er verden også så dejlig sort-hvid og folk nemme at sætte i bås.
Du kan læse hendes analyse her:
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.