Eliten fortæller hele tiden unge kvinder at deres naturlige behov er forkerte

Elitens benhårde krav stresser piger på tærsklen til voksenlivet

For nylig viste en stor international undersøgelse at 15-årige piger i de mest ligestillede lande også er dem som føler sig mest pressede sammenlignet med drenge på samme alder.

Undersøgelsen fandt frem til følgende for nogen måske overraskende resultater:

  • Mere ligestillede lande har større ulighed i mental sundhed

  • Mere ligestilling mellem kønnene er sammefaldende med mindre psykisk belastning af drenge, men mere psykisk belastning af piger

Det var altså konklusionerne baseret på et enormt omfattende datasæt.

Men hvad kan forklaringen på disse så være?

Der kan være, og er nok, flere ting på spil.

Forfatterne til undersøgelsen slår knuder på sig selv for at bortforklare deres resultater, og prøver sig blandt andet med den sædvanlige om at det nok er fordi der ikke er ligestilling nok endnu - på trods af at deres undersøgelse klokkeklart viser at det netop er mere ligestillede lande hvor forskellene er størst - og ikke i pigernes favør.

Men forfatterne kommer også med andre bud som lyder mere sandsynlige. Jeg vil bestemt anbefale at man læser deres diskussion af deres egne resultater. Du kan finde henvisning til undersøgelsen nederst.

Noget som kunne være en delvis forklaring på at unge kvinder i mere ligestillede lande føler sig mere pressede end unge mænd, er de ustandselige krav fra eliten om evig uddannelse og arbejde som det eneste saliggørende i livet.

Samme krav stilles ikke direkte af eliten til de unge mænd. Tværtimod sagde Pernille Skipper for nylig “slap af” til mænd. Fordi hun mente at det nu var kvinders tur til at tage over i toppen af magt-verden.

Så mens mænd kan læne sig tilbage og slappe af - ja, træde til side. Så forventes nogle andre at træde i deres sted og overtage ansvaret. De andre er de unge kvinder.

Samtidig fortæller eliten konstant kvinder at de valg kvinder typisk træffer i forhold til arbejde og karriere, er de forkerte valg.

Når kvinder for eksempel vælger omsorgsfag, så taler eliten om det “køns-opdelte arbejdsmarked” som et problem der skal løses. For det er jo virkelig skidt at kvinder vil noget andet end eliten vil have at de skal ville — må man forstå.

Mellen linjerne ligger det at kvinder vælger forkert. Det mener eliten i hvert fald.

Og jeg gætter på at kvinder opfanger den underliggende misbilligelse af deres valg. Det forekommer mig at mange kvinder har en ret veludviklet sensibilitet overfor den slags paternalistiske og maternalistiske forventninger.

Mediemobberi af unge mødre

De kvinder som fraviger den af eliten udlagte smalle sti, de får forargelsen at føle. Hvornår har vi sidst set et program som følger en husmor uden at det fremstilles enten karikeret eller som et problem.

Også en kvinde som gerne vil have børn eller familie, rynkes der på næsen af. Medieeliten har længe hånet ‘unge mødre’ som var der noget galt i at være en ung mor.

Men der er jo ikke programmer som på samme måde udstiller ældre mødre. For hov - det er jo ofte eliten selv, i den udstrækning den overhovedet gider at nedværdige sig til artens videreførelse.

Men heldigvis bliver der da stadig født børn. Så lad os se lidt på de forventninger som børn og unge mødes med i den forbindelse.

DR’s Ramasjang er nok noget som de fleste forældre har stiftet bekendtskab med.

Her er mænd klovnede, men sympatiske. Tænk bare på Heino og Onkel Reje. Der er altså ikke meget at leve op til for drengenes vedkommende. Det er så dejlig afslappet det hele.

Anderledes ser det ud for pigerne. Motor-Mille hun kan bare det hele. Hun er altid i kontrol og styrer alle de store maskiner som var det den letteste sag i verden.

Denne fremstilling af mænd som klovnede og kvinder som kompetente går igen overalt i underholdning skabt til børn i den vestlige verden.

Selv i Svampebob Firkant er Svampebob og Patrick nogle fjolle-fætre uden ambitioner, mens den geniale videnskabskvinde og opfinder in spe Sandy Egern naturligvis er den kommende kompetente kvinde.

Kvinder fremstilles meget ofte som kompetente og med kontrol over alting, mens mænd ofte fremstilles som nogle uambitiøse fjollefætre.

Så drengene kan roligt “slappe af” — som Pernille Skipper var inde på. Men samme budskab bliver ikke præsenteret for pigerne. De skal derimod hele tiden stramme sig an.

Denne ret store forskel i mediepålagt forventningspres kan næsten ikke undgå at være medvirkende til at piger føler mere stress på tærsklen til voksenlivet end drenge.

Men det er ikke bare i underholdning og medier at presset er voksende. Det kommer også fra “virkelighedens verden”.

Semipsykopatiske rollemodeller

“Rolle-modeller” for kvinder er der nemlig hele tiden flere af i magtens centrum.

Og de er jo så vigtige, bliver vi fortalt — rollemodellerne.

Det er så vigtigt at have rollemodeller i toppen af samfundet. Især for kvinder.

Det har eliten fortalt os.

At eliten så mellem linjerne fortæller os andre og især kvinder at det største man kan opnå i livet er et blive som, tadaaa, dem selv — ja, det kan man jo tænke lidt over hvis man har lyst.

I dag er samtlige partiledere på venstrefløjen, med undtagelse af mikropartiet Frie Grønne, kvinder.

Så hver gang der toner en partileder frem på skærmen fra venstrefløjen, så er det en kvinde.

Statsministeren er også en kvinde. Og regenten.

Men i takt med at flere kvinder overtager i toppen, for eksempel i toppen af politik, så stiger forventningerne også til resten.

Det er den uundgåelige konsekvens hvis eliten har ret i at forbilleder betyder så meget.

På en måde har man gjort noget som egentligt altid har været forbeholdt et fåtal, især af mænd, til målestokken for alle kvinders liv.

Det er værd at skænke en tanke, at den elite - også af feminister - som altid hævder at tale kvindernes sag, at den måske slet ikke har nogen fornemmelse for hvad kvinder egentligt vil eller har behov for i bredere forstand.

Det eliten gør, er egentligt bare at projicere sin egen vilje til magt over på alle andre.

Det er elitens egen noget indskrænkede opfattelse af hvad som konstituerer et godt liv, som gøres til den fælles skabelon for alle kvinder.

Samtidig får drenge at vide at de bare skal træde til side, slappe af og lade kvinderne komme til.

Det er da intet under at det er i de moderne ligestillede arbejds-orienterede feministiske kulturer at unge kvinder føler sig mest pressede og unge mænd føler sig relativt mest ubekymrede.

Denne udvikling er pågået mindst siden 1970’erne.

I USA undersøgte Betsey Stevenson og Justin Wolfers udviklingen over tid. Og de kom frem til at kvinder var blevet mindre tilfredse efterhånden som ligestillingen skred fremad. Det samme var ikke sket for mænd.

Måske er det på tide at spørge om ligestilling er alt det som det er opreklameret til. I hvert fald har den ikke entydigt gjort livet lettere eller bedre for de fleste kvinder.

Problemet er ikke nødvendigvis ligestilling som sådan, men den morakker-mentalitet på kvinders vegne som eliten kobler ligestilling sammen med.

Kvinderne skal hele tiden flytte sig mentalt. De skal hele tiden stræbe og blive til noget andet.

Og dette konstante krav er ikke bare på det psykologiske område.

Det er jo også kvinderne som flytter fra hjemstavnen ind til de store byer. Fysisk forventes kvinder også at flytte sig - for eliten har sagt at det er i byerne lykken findes for kvinder.

Lykken er jo arbejde, uddannelse og karriere — ikke?

Men bliver kvinder lykkeligere af det?

Blev mænd det dengang?

Ligestillingen har en pris - især hvis ligestilling reduceres til elitens egentligt ret primitive mantraer.

Et samfund hvor kvinder hele tiden bliver fortalt at de skal ville, turde og kunne mere og mere — at de skal overtage endnu mere af ledelsesansvaret og magten.

Ja, et sådant samfund lægger pres på de mange for at realisere de få — og sådan er det.

Kilder

Danmark får bundplacering for store pigers trivsel

Se også: The Paradox of Declining Female Happiness af Betsey Stevenson og Justin Wolfers

og

Campbell, O. L. K., Bann, David & Patalay, Praveetha (2021) ‘The Gender Gap in Adolescent Mental Health: A Cross-National Investigation of 566,829 Adolescents across 73 Countries’, SSM - Population Health, 100742

Del Eliten fortæller hele tiden unge kvinder at deres naturlige behov er forkerte